Handbjerghus 2 210
Reuse Sand

Re-use

BÆREDYGTIGHED

KREATIVITET

GENBRUGSDESIGN

Går du ind for bæredygtighed og genbrug?

Re-use er et bæredygtigt designfag, hvor vi genbruger brugte ting og møbler til nye og spændende produkter. På REuse synes vi, at der er noget helt særlig ved ting, der har været brugt før. Det er vildt interessant og spændende at arbejde videre med den historie, som hver genbrugsting har. Det er fedt og medrivende, at der findes uanede muligheder for at være kreativ og lave nyt genbrugsdesign

Handbjerghus 2 233
Handbjerghus 2 231

Upcycling

Upcycling kan kaldes for opkvalificeret genbrug. Det handler ikke bare om at genbruge, det handler i lige så høj grad om at tilføje ny værdi til en ting, man ellers ville betegne som affald. Vi bruger dette værdifulde ”affald” til at genanvende og genopfinde et nyt og anderledes produkt end det oprindelige. Dét kalder vi bæredygtigt design.

Upcycling adskiller sig fra genbrug, hvor en ting enten genanvendes i den samme form, som den er skabt (recycling), som for eksempel genbrugstøj, eller det nedbrydes for at blive en del af et nyt produkt (downcycling), for eksempel når glas bliver omsmeltet til nye flasker.

 

Bæredygtigt design

I Danmark er vi europamestre i at smide affald ud med 718 kg per person om året. Vi tager samtidig prisen for at forbrænde mest af vores affald i Europa, faktisk over halvdelen, mens vi genanvender lidt under en tredjedel. Det vil vi på Re-use lave om på! Vi vil genbruge og upcykle alt det værdifulde affald vi kan samle sammen.

 

På genbrugsjagt efter genbrugsdesign

På Re-use finder vi vores genbrugsmaterialer forskelige steder. Vi får blandt andet materiale fra forældre, genbrug og finder noget på skolen, der alligevel skulle smides ud. Hvis man ser godt efter, kan man finde genbrugsguld i alt. Genbrug har utallige muligheder for at få nyt liv. Re-use og Re-fashion hænger sammen på flere måder.

De to fag har samme lokale og de genbruger materialer til at lave enten tøj eller upcykling af stof eller møbler. Re-use adskiller sig fra Re-fashion, fordi vi ikke laver tøj, men derimod alt andet, du kan komme i tanke om og har kreativitet til.

Handbjerghus 2 208
Reuse Green

Vores store fokus er på

GENBRUG

Et bæredygtigt designfag, hvor vi genbruger brugte ting og møbler til nye og spændende produkter.

Handbjerghus 2020 25

Book en rundvisning

Går du med tanker om at starte på efterskole til næste år? Så kan du tilmelde dig her og se, om Handbjerghus Efterskole er stedet for dig. Vi ser det som en unik mulighed at besøge skolen inden du tilmelder dig. Det giver dig nemlig mulighed for at opleve skolen, se vores hjem og fornemme den helt særlige stemning vi har på Handbjerghus Efterskole.

Læs mere