Hardball
ADRENALIN
HØJ PULS
TEAMWORK
Få pulsen op og adrenalinen til at pumpe
Hardball er en sjov intensiv holdsport, hvor du forbedrer dine motoriske og psykiske færdigheder. Du træner blandt andet din reaktionsevne, dit mod, samarbejde og din taktisk forståelse.
Hardball handler om taktik og strategi i ligeså høj grad, som det handler om åben krig. Det kræver snilde og koordinering at gå fra banen som sejrherre. Teamwork er vejen frem, så I skal uddelegére roller og opgaver inden start for at få et taktisk forspring. Er du en iskold strategiker eller byttet?
Hardball - Hvad er det?
Ikke alle kender til hardball, men de fleste kender paintball. I modsætning til paintball skyder vi med 6 mm plastikkugler. De har typisk en vægt på 0,20 - 0,28 gram. Våbnene er meget naturtro i udseende og vægt, men er naturligvis ikke lige så farlige! Det er dog vigtigt at understrege, at det kræver sikkerhedsudstyr minimum i form af en godkendt hardball-maske.
Hardball er en gentlemansport, hvor du skal være ærlig. Da du i hardball ikke kan se markeringerne efter et skud, som du kan i paintball pga. farven, gælder det om at være ærlig omkring, om du er blevet ramt. Derfor er det vigtigt, at når du er skudt, så melder du dig død.
Book en rundvisning
Går du med tanker om at starte på efterskole til næste år? Så kan du tilmelde dig her og se, om Handbjerghus Efterskole er stedet for dig. Vi ser det som en unik mulighed at besøge skolen inden du tilmelder dig. Det giver dig nemlig mulighed for at opleve skolen, se vores hjem og fornemme den helt særlige stemning vi har på Handbjerghus Efterskole.
"Gør det ondt?"
Både ja og nej. Geværerne skyder typisk 80-130 m/s. Dette er nok til, at du let kan mærke skuddene men uden, at du bliver påført stor smerte. Så ja det kan mærkes, og hvis du ikke har det rigtige tøj på, kan det give blå mærker.
Hvem kan spille hardball?
Hardball er for alle: Høj, som lav, tyk som tynd, dreng, pige, mand og kvinde. Eneste krav er, at du skal være fyldt 16 år for selv at må skyde. Det kræver dog også en skriftlig godkendelse fra forældre/værge.
100% Action i trygge rammer
Størstedelen af skolens grund er politigodkendt som hardballbane. Vi har derfor en meget stor bane, som vi selv råder over. Hardball-våbnene bliver forsvarligt låst inde af faglæreren, når faget er slut. Kampene foregår under sikre forhold og med det rette sikkerhedsudstyr - herunder masker og dragter.
Vi har alt det udstyr, du skal bruge
Vi har både godkendte våben og sikkerhedsudstyr, men du må gerne medbringe dit eget. Eleverne lærer om brugen af og forsvarlig betjening af våben, og reglerne for spil og sikkerhed inkl. sikkerhedssafstande.
Generelle regler
- Du skal være fyldt 16 år for at må skyde.
- Ansigtsbeskyttelse skal være lavet til hardball og skal dække fra pande til hage samt ørerne.
- Ingen former for skud i 'safezone' overhovedet - magasinet skal være afmonteret.
Spilleregler
- Ramt er ramt. Teammate eller fjende, rammer det dit våben er du også død. Hvis du er i tvivl, så antag at du er ramt.
- 'Bang'-regler benyttes for at undgå at påføre unødig smerte. Dette kan kun udføres, hvis din modstander ikke har set dig.
- Du må ikke blindskyde! Du skal kunne se den person, du skyder. Hvis du skyder gennem sprækker, kræves det derfor, at din modstander har udsyn til dig, medmindre du står 2 meter derfra.
- For at befinde sig på spilarealet skal du bære maske.
Vi har alt du skal bruge...
GODKENDTE VÅBEN
Og selvfølgelig også sikkerhedsudstyr, men du må også gerne medbringe dit eget.