REGLER OG FORVENTNINGER

Ligesom enhver anden efterskole har Handbjerghus et fast regelsæt og klare forventninger til dig som elev.

Dem, kan vi ikke komme udenom

Det er langtfra det sjoveste i verden at tygge sig igennem (det ved vi godt), men det vil være en fordel for dig og os, hvis du allerede fra skolestart har fået det ind under huden.

Læs Handbjerghus' regler og forventninger her.

Som elev på Handbjerghus Efterskole skal du også udfylde en fraværsblanket, hvis du ønsker fritagelse fra undervisning i et bestemt tidsrum. Vi har alt fra lovligt fravær til ikke-lovligt fravær.

Forespørgsel og vilkår kan du se her.

Handbjerghus 2 70
Handbjerghus 2 240

Formalia og vilkår

Optagelsesprocedure

Når skolen har modtaget din ansøgningsblanket, bekræfter vi modtagelsen og fremsender en opfordring til, at elev og forældre besøger skolen, hvis I ikke har gjort det før. Der anmodes også om betaling af indmeldelsesgebyr og depositum. Først når skolen har registreret indbetalingen, er der reserveret plads til eleven på den ønskede årgang.

Elevbetaling (skolepenge)

Elevbetalingen på Handbjerghus Efterskole udgør kr. 2.155,- pr. uge i 42 uger for hele skoleåret.

Prisen er ”all inklusive” og dækker alle udgifter til undervisning, kost & logi, materialeudgifter i fagene og lejrskole. Fra elevbetalingen fratrækkes den statslige elevstøtte samt evt. anden form for støtte. Det beløb, som forældrene herefter skal betale, kaldes egenbetalingen. Elevstøtten til elever under 18 år er ikke skattepligtig for hverken elev eller forældre. Skolen ansøger om elevstøtten. (Læs mere om elevstøtten og udregning af egenbetaling på vores hjemmeside under ”Pris”.)

Betaling foregår i 10 rater; august, september, oktober, november, december, januar, februar, marts, april og maj. Betalingsfristen for august er den 1. august.

Procedure vedr. fritagelse af elev

  • Som udgangspunkt kan ingen elever forlade skolen før endt undervisning fredag kl.15.15.
  • Forældre/værge, der ønsker at fritage deres børn fra undervisningen, skal rette direkte henvendelse til forstanderen pr. telefon. Ingen andre har bemyndigelse til at fritage eleven.

BEMÆRK - Hvis forældre/værge fritager deres barn for undervisning i en uge eller mere, så opkræver skolen statstilskuddet hos forældrene, da skolen ikke er berettiget til dette tilskud fra staten, når eleven fritages fra undervisningen.

Indmeldelsesgebyr

Når skolen har bekræftet modtagelsen af ansøgningsblanketten indbetaler forældre/værge et indmeldelsesgebyr. Indmeldelsesgebyret er et administrationsgebyr og udgør kr. 2.000,-. Indmeldelsesgebyret returneres ikke.

Depositum

Til sikkerhed for opfyldelse af elevens/forældrenes/værgens forpligtelser i henhold til skolens regler og vilkår skal et depositum indbetales til skolen. Depositum dækker bl.a. skole t-shirt, mens resten af beløbet indsættes på en materialekonto, hvorfra der modregnes eventuelle skyldige elevbetalinger, gebyrer, materialeforbrug m.v. Depositummet udgør kr. 2.000,- som skal indbetales samtidig med indmeldelsesgebyret. Depositum indbetales senest 14 dage efter skolen har bekræftede modtagelse af ansøgningsblanketten. Ved afbrydelse af skoleopholdet i utide er beløbet tabt. De penge der ikke er brugt tilbagebetales, når skoleåret er omme. Depositum tilbagebetales senest 1. september efter skoleårets afslutning.

Framelding, udblivelse, afbrydelse af opholdet i utide, bortvisning m.v.

Såfremt eleven/forældrene framelder optagelsen tidligere end 4 uger før opstart, tilbagebetales hele depositummet. Ved senere framelding, men inden opstart, vil der blive opkrævet et beløb på 2.000 kr. til hel eller delvis dækning af skolens tab. Såfremt eleven udebliver ved opstart bortfalder elevpladsen, og der opkræves et udeblivelsesgebyr svarende til det betalte depositum.

Såfremt opholdet afbrydes i utide, forpligter forældre/værge sig til at betale skolepenge indtil afbrydelsestidspunktet plus en afbrydelsesbetaling på 4 ugers skolepenge. Til disse ugers ekstrabetaling ydes ingen statstilskud. Afbrydelsesbetalingen forfalder uanset om det er elev/forældre/værge eller skolen, der tager initiativ til afbrydelsen.

Afbrydelse af opholdet fra skolens side forudsætter at eleven overtræder skolens regler eller landets love, undlader at efterkomme skolens påbud og anvisninger eller i øvrigt udviser en adfærd, som er uforenelig med skoleopholdet.

Foreligger der grov eller gentagen overtrædelse, kan skolen med øjeblikkelig virkning bortvise eleven. Indtag af hash eller andre euforiserende stoffer samt øl og spiritus betragtes altid som en grov misligholdelse. Det samme gælder tyveri og voldelig eller truende adfærd.

En bortvist elev skal betale afbrydelsesbetaling svarende til 4 ugers fuld skolebetaling.

Skolens regler

Når mange mennesker skal fungere i et fællesskab, har vi nogle regler, som vi anser for nødvendige:

  1. Vi forventer en positiv og ansvarlig optræden.
  2. Der er mødepligt til alle timer.
  3. Det er forbudt at være påvirket af eller besidde spiritus, euforiserende stoffer eller lignende, ligesom snifning af enhver art ikke er tilladt.
  4. Ved badning, sejlads af enhver slags og cross- og 4WD-kørsel gælder særlige regler.

Overtrædelse af skolens regler kan medføre bortvisning fra skolen.

Erstatning

Eleven skal erstatte de eventuelle skader, eleven forvolder på skolens eller andre elevers ejendom bortset fra hændelige uheld. Såfremt elevens forældres/værges ansvarsforsikring (familieforsikring) ikke dækker, eller hvis forældre/værge ikke har en sådan forsikring, forpligter forældre/værge sig til sammen med eleven at erstatte eventuelle skader, der er forvoldt af eleven.

Vedtægter

§1. Navn og hjemsted

Stk. 1. Handbjerghus Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.

Stk. 2. Institutionen blev oprettet ved stiftende generalforsamling den 26. august 2012. Institutionen er tidligere ejet af Albertslund Kommune under navnet Handbjerghus Ungdomskostskole. Skolen har følgende adresse: Aggerholmsvej 4, 7790 Thyholm, Struer Kommune.

Stk.3. Skolens formål er at drive en efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler.

 

§2. Værdigrundlag

Alle mennesker er grundlæggende skabt godsindede og skal behandles med respekt og ligeværdighed.

Vi tillægger tillidsfulde, troværdige og ligeværdige relationer og fællesskaber stor betydning. Men vi har samtidig fokus på det individuelle; den enkelte unges familiebaggrund, livssituation, oplevelse og forståelse af egen situation. Her tilstræber vi nære relationer, fortrolig og nærværende dialog gennem omsorgsfuldhed, ærlighed, nysgerrighed og vedholdende kontakt.

Vi tror på vigtigheden af en målrettet indsats med ansvar og aftaler i et miljø byggende på imødekommenhed, accept, åbenhed og forståelse.

Vi mener engagement og optimisme er grundlæggende for et godt arbejds- og læringsmiljø.

 

§3. Formål

Stk.1. Institutionens formål er at drive en skole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for frie kostskoler og friskoler m.v. Det følger heraf, at skolen efter sit formål og i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Stk. 2. Målet er at de unge skal øge de personlige, sociale og faglige kvalifikationer. De skal opnå motivation og lyst til læring gennem positiv selvbevidsthed og ressourceprofiler.

Stk. 3. Ud fra skolens værdigrundlag er det formålet at skabe et godt skolemiljø med et godt socialt fællesskab, hvilket skal bidrage til følgende hos den enkelte elev:

- en oplevelse af tryghed, tilhørsforhold og ansvarlighed

- kendskab til egne ressourcer og styrker

- engagement/motivation/lyst til aktiv deltagelse gennem ros og anerkendelse

- kendskab til egne kommunikationsformer og forståelse af disse, hvilket bidrager til en forbedring af de sociale kompetencer

- en positiv skoleoplevelse som fordrer gennemførelsen af efterskoleopholdet og en eventuel efterfølgende ungdomsuddannelse

- viden og praktiske færdigheder, som kan bruges i forbindelse med en senere fast tilknytning til arbejdsmarkedet

- mulighed for at opnå større livskvalitet og livsmod

 

§4. Skolekreds

Stk. 1. Som medlem af skolekredsen kan optages institutioner og myndige enkeltpersoner, herunder tidligere elever.

Stk. 2. Skolens ansatte kan vælge at være medlem af skolekredsen, dog uden stemmeret.

Stk. 3. Enhver, som har betalt kontingent til skolekredsen og som tilslutter sig skolens formål og idégrundlag, er medlem af skolekredsen.

Stk. 4. Et medlem, som ikke respekterer nærværende vedtægter eller beslutninger, som er vedtaget af generalforsamlingen, kan af bestyrelsen ekskluderes af skolekredsen.

Stk. 5. En eksklusion skal godkendes af den nærmest følgende generalforsamling.

Stk. 6. Det er en betingelse for optagelse som medlem i skolekredsen, at det pågældende medlem betaler det af generalforsamlingen til enhver tid fastsatte kontingent.

Stk. 7. Medlemmernes bidrag giver ikke ret til andel i skolens overskud.

Stk. 8. Medlemmerne hæfter ikke personligt for efterskolens gæld.

Stk. 9. Flertallet af skolekredsens medlemmer skal repræsentere private interesser og være uden tilknytning til offentlige myndigheder.

Stk. 10. Bestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en institution eller en enkeltperson kan optages som medlem af skolekredsen, jf. § 8, stk. 5. Afgørelsen kan forelægges generalforsamlingen både af den, som bestyrelsen har afslået at optage, og af et mindretal i bestyrelsen.

Stk. 11. Af medlemmerne opkræves et beløb ved skolens oprettelse samt et kontingent mindst én gang årligt.

Stk. 12. Medlemsskab giver adgang til på generalforsamlingen at afgive en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Medlemmerne får stemmeret fra først kommende generalforsamling.

Stk. 13. Der føres særskilt regnskab for skolekredsens indtægter og udgifter. Regnskabet optages og indgår i det ordinære regnskab for Handbjerghus og revideres og godkendes som en del heraf.

Stk. 14. Skolens årsrapport gøres tilgængelig for medlemmerne senest 14 dage før den generalforsamling, hvor årsrapporten skal behandles. Medlemmerne har endvidere ret til indsigt i drifts-, anlægs- og likviditetsbudgetter, byggeregnskaber og oplysninger til brug for tilskudsberegning, der sendes til offentlig myndighed. Skolens medarbejdere har ret til indsigt i det nævnte materiale.

 

§5: Skolens drift

Stk. 1. Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud, elevbetaling og økonomiske bidrag fra skolekredsen. Private tilskud kan modtages og sponsoraftaler indgås efter bestyrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 2. Overskud ved skolens drift tilfalder institutionen og skal i passende omfang anvendes til tilvejebringelse af kapital til imødegåelse af underskud og i øvrigt til størst mulig gavn for skolen, f.eks. forbedring af undervisningsmateriale, byggeforanstaltninger og lignende.

Stk. 3. Skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

Stk. 4. Likvide midler, der ikke er nødvendig for den daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en af følgende måder:

1. Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

2. I fondsaktier udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3. I fondsaktier eller gældsbreve, for hvilket den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

4. I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3. Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på konti m.v., som andre end Handbjerghus disponerer over.

 

§6. Generalforsamling

Stk.1. Generalforsamlingen består af skolekredsens medlemmer.

Stk. 2. Generalforsamlingen vedtager ændringer i vedtægterne, jf. § 14, og træffer beslutning om skolens nedlæggelse, jf. § 15.

Stk. 3. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år, inden udgangen af september.

Stk. 4. Indkaldelse til generalforsamlingen sker via skolens hjemmeside tidligst 4 uger og senest 14 dage før generalforsamlingen.

Stk. 5. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Forstanderens beretning

4. Fremlæggelse af den reviderede årsrapport

5. Fastsættelse af kontingent for medlemmer af skolekredsen

6. Valg af bestyrelse

7. Valg af suppleant

8. Indkomne forslag

9. Eventuelt

Stk. 6. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være skrifteligt indgivet til bestyrelsen senest 10 dage inden mødet, så denne rent praktisk har mulighed for at medtage punktet. Dagsorden og forslag fremlægges for medlemmerne på efterskolens hjemmeside senest 5 dage før generalforsamlingen.

Stk. 7. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer, eller mindst 25 % af skolekredsens medlemmer ønsker det. Den indkaldes som ordinær generalforsamling sammen med dagsordenen.

Stk. 8. Hvert medlem af skolekredsen har 1 stemme, bortset fra ansatte jf. § 4, stk. 2.

Stk. 9. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antal mødte medlemmer, jf. dog § 15, stk. 1. Ethvert medlem kan kræve skriftlig afstemning.

Stk. 10. Der føres protokol over det, der foretages og vedtages på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af dirigenten og opbevares på skolen.

 

§7. Bestyrelsen

Stk. 1. Handbjerghus Efterskole ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer + 1 suppleant. Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd.

Stk. 2. Bestyrelse og suppleant vælges på generalforsamlingen af og blandt skolekredsens medlemmer. Afstemning sker ved almindelig stemmeflerhed.

Stk. 3. Personer skal for at være valgbare til bestyrelsen være myndige og have fast bopæl i Danmark. De i § 7, stk. 2 og stk. 3 i Lov om frie kostskoler opremsede personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 4. Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år ad gangen, således at der vælges 2 bestyrelsesmedlemmer i lige år og 3 i ulige år. Genvalg kan ske. Der vælges 1 suppleant for en 1-årig periode. Ved den første ordinære generalforsamling efter stiftelsen (maj 2013) er der således 3 bestyrelsesmedlemmer på valg.

Stk. 5. Medarbejdere og elever ved Handbjerghus Efterskole kan ikke være medlemmer af bestyrelsen eller deltage i valg af medlemmer.

Stk. 6. Bestyrelsen vælger sin formand og næstformand af sin midte .

Stk. 7. Såfremt et bestyrelsesmedlem ikke mere opfylder betingelserne for medlemskab af bestyrelsen, jf. lovens § 7, stk. 2 og 3, skal vedkommende straks udtræde af bestyrelsen. Bestyrelsessuppleanten indtræder i bestyrelsen i stedet for det udtrådte bestyrelsesmedlem. Der skal da hurtigst muligt udpeges/vælges et nyt medlem for den resterende del af valgperioden, jf. stk. 1, 2 og 4, samt § 4.

Stk. 8. Bestyrelsen skal invitere skolens medarbejderrepræsentant og en af elevrådet valgt elevrepræsentant til deltagelse i bestyrelsesmøderne.

 

§8. Bestyrelsens opgaver og ansvar

Stk. 1. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af Handbjerghus Efterskole og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen og sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn, ligesom det påhviler bestyrelsen at påse, at reglerne i gældende love og bekendtgørelser m.v. overholdes, og at skolen ledes i overensstemmelse med dens formål.

Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig over for skolekredsen og endvidere ansvarlig over for børne- og undervisningsministeriet, herunder for at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes.

Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen og lærerne. Ansættelse og afskedigelse af lærerne sker efter indstilling fra forstanderen.

Stk. 4. Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom.

Stk. 5. Bestyrelsens træffer afgørelse om hvorvidt en institution eller en enkeltperson kan optages som medlem af skolekredsen jf. § 4, stk.10. Bestyrelsens afgørelse kan indbringes for generalforsamlingen af den, som bestyrelsen har afslået at optage eller af mindst 2 medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 6. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af elevbetalinger.

Stk. 7. Bestyrelsen godkender årligt skolens virksomhedsplan.

Stk. 8. Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt årsrapport, jfr. § 12, stk. 2.

Stk. 9. Bestyrelsen udnævner revisor, godkender en årsplan og en indholdsplan for skolen og godkender en plan for skolens evaluering af dens virksomhed i forhold til skolens værdigrundlag.

Stk. 10. Bestyrelsen er ansvarlig for skolens vedtægt.

Stk. 11. Bestyrelsen underretter Ministeriet for Børn og Undervisning, såfremt der træffes beslutning om Handbjerghus Efterskoles nedlæggelse.

§9. Bestyrelsens arbejde m.v.

 

Stk. 1. Bestyrelsen holder møde, når formanden eller 3 bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt, dog minimum 2 gange i hvert skoleår.

Stk. 2. Formanden indkalder skriftligt mødedeltagerne til møde og meddeler samtidig, hvilke sager der skal behandles.

Stk. 3. Formanden leder forhandlinger og afstemninger og sørger for, at beslutninger og eventuelle afstemningsresultater indføres i en beslutningsprotokol. Efter hvert møde underskrives protokollen af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i protokollen, som opbevares på skolen. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres.

Stk. 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Ved beslutninger om køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves, at mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer stemmer for.

Stk. 5. For bestyrelsen gælder forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet. Et bestyrelsesmedlem er inhabilt i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger.

Stk. 6. En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvor væsentlige hensyn til personers eller skolens interesser gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt.

Stk. 7. Bestyrelsen kan ved behandling af konkrete sager vedrørende medarbejdere beslutte at holde møde alene for bestyrelsesmedlemmerne.

Stk. 8. Bestyrelsesmedlemmerne hæfter ikke personligt for skolens gæld og kan ikke modtage honorar af skolens midler. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder for medlemmerne.

Stk. 9. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

 

§ 10. Efterskolens daglige ledelse.

Stk. 1. Den daglige ledelse af Handbjerghus Efterskole varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar.

Stk. 2. Ved forstanderens fravær ud over én måned skal der konstitueres en forstander.

Stk. 3. (Udgået.)

Stk. 4 Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar.

Stk. 2. Forstanderen ansætter og afskediger medarbejderne bortset fra lærerne og foretager indstilling til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af lærerne.

Stk. 3. Forstanderen er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og i kap. 8 om tavshedspligt m.v

Stk. 5. Forstanderen er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v.

 

§ 11. (Udgået)

12. Regnskab og revision

 

Stk. 1. Efterskolens regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 2. Årsrapport udarbejdes hvert år inden udgangen af april måned. Årsrapporten opstilles og revideres i overensstemmelse med gældende regler om regnskab for og revision af frie kostskoler.

Stk. 3. Revisionen afsluttes og den reviderede årsrapport, bilagt revisionsprotokollat fremsendes til bestyrelsens medlemmer inden udgangen af april måned. Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive den reviderede årsrapport inden forelæggelse for generalforsamlingen. Bestyrelsesmedlemmerne skal samtidigt afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for medlemskab af bestyrelsen jf. lovens § 7.

 

13. Tegningsret

Stk. 1. Handbjerghus Efterskole tegnes af bestyrelsens formand og 2 bestyrelsesmedlemmer i forening eller af den samlede bestyrelse. Tegningsretten kan ikke delegeres.

Stk. 2. Til beslutning om køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kræves et kvalificeret flertal af bestyrelsens medlemmers, herunder formandens, underskrifter.

 

§ 14 Vedtægt og vedtægtsændringer

Stk. 1. Ved skolens sammenlægning eller spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform samt ved ændring af skoleform skal en ny vedtægt godkendes af Undervisningsministeriet. Ministeriets godkendelse omfatter alene vedtægtsbestemmelser om skolens formål, styrelse og økonomiske forhold, herunder om fremgangsmåden ved skolens nedlæggelse.

Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig for, at skolens vedtægt er i overensstemmelse med loven.

Stk. 3. Ændring af vedtægten skal vedtages på en generalforsamling/repræsentantskabsmøde.

Bemærkninger: For skoler uden skolekreds/repræsentantskab, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 1, vedtager bestyrelsen alle ændringer.”

 

15. Nedlæggelse

Stk. 1. Beslutning om institutionens nedlæggelse træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af alle medlemmer stemmer for. Opnås sådant flertal ikke, kan beslutning om nedlæggelse træffes efter mindst 14 dage på en ny generalforsamling med almindeligt flertal af de mødte medlemmer .

Stk. 2. Ophører Handbjerghus Efterskole med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, skal den nedlægges.

Stk. 3. Såfremt Handbjerghus Efterskole nedlægges, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller ved likvidation.

Stk.4. Bestyrelsen har ansvaret for bevarelse af skolens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes i overensstemmelse med § 15, stk. 5.

Stk. 5. Overskydende midler anvendes med Ministeriet for Børn og Undervisnings godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til gældende regler om frie kostskoler.

 

Vedtægten er vedtaget på den stiftende generalforsamling d. 26. august 2012. og godkendt af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen den 8. Maj 2013

Vedtægten er ændret på den ekstraordinære generalforsamling d13. november 2019.

Skolekreds

Vedtægter vedr. skolekredsen I Handbjerghus Efterskolens vedtægter står der følgende om skolekredsen: §4. Skolekreds

Stk. 1. Som medlem af skolekredsen kan optages institutioner og myndige enkeltpersoner, herunder tidligere elever.

Stk. 2. Skolens ansatte kan vælge at være medlem af skolekredsen dog uden stemmeret.

Stk. 3. Enhver, som har betalt kontingent til skolekredsen og som tilslutter sig skolens formål og idégrundlag, er medlem af skolekredsen.

Stk. 4. Et medlem, som ikke respekterer nærværende vedtægter eller beslutninger, der er vedtaget af generalforsamlingen, kan af bestyrelsen ekskluderes af skolekredsen.

Stk. 5. En eksklusion skal godkendes af den nærmest følgende generalforsamling.

Stk. 6. Det er en betingelse for optagelse som medlem i skolekredsen, at det pågældende medlem betaler det af generalforsamlingen til enhver tid fastsatte kontingent.

Stk. 7. Medlemmernes bidrag giver ikke ret til andel i skolens overskud.

Stk. 8. Medlemmerne hæfter ikke personligt for efterskolens gæld.

Stk. 9. Flertallet af skolekredsens medlemmer skal repræsentere private interesser og være uden tilknytning til offentlige myndigheder.

Stk. 10. Bestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en institution eller en enkeltperson kan optages som medlem af skolekredsen, jf. § 8, stk. 5. Afgørelsen kan forelægges generalforsamlingen både af den, som bestyrelsen har afslået at optage, og af et mindretal i bestyrelsen.

Stk. 11. Af medlemmerne opkræves et beløb ved skolens oprettelse samt et kontingent mindst én gang årligt.

Stk. 12. Medlemsskab giver adgang til på generalforsamlingen at afgive en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Medlemmerne får stemmeret fra først kommende generalforsamling.

Stk. 13. Der føres særskilt regnskab for skolekredsens indtægter og udgifter. Regnskabet optages og indgår i det ordinære regnskab for Handbjerghus og revideres og godkendes som en del heraf.

Stk. 14. Skolens årsrapport gøres tilgængelig for medlemmerne senest 14 dage før den generalforsamling, hvor årsrapporten skal behandles. Medlemmerne har endvidere ret til indsigt i drifts-, anlægs- og likviditetsbudgetter, byggeregnskaber og oplysninger til brug for tilskudsberegning, der sendes til offentlig myndighed. Skolens medarbejdere har ret til indsigt i det nævnte materiale.

Indmeldelse i skolekredsen

Et årskontingent koster kr. 50,-
Medlemmer skal indmeldes eller fornye deres medlemskab inden generalforsamlingen, som annonceres på skolens hjemmeside 14 dage inden mødet.
Det er bestyrelsen, der varetager skolekredsen.
For at blive medlem skal du være fyldt 15 år.
Skolen udleverer ikke din e-mailadresse eller andre af dine data til tredjepart.

Indholdsplan

Værdigrundlag og overordnede pædagogiske tanker

Det er helt grundlæggende for os, at vi ønsker at skabe en fremtidsorienteret skole med et inkluderende fællesskab, hvor mangfoldighed er en ressource. Engagement, relationer og ildhu er et middel og livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse er et mål. Vores værdigrundlag: Alle mennesker er grundlæggende skabt godsindede og skal behandles med respekt og ligeværdighed.

Vi tillægger tillidsfulde, troværdige og ligeværdige relationer og fællesskaber stor betydning. Men vi har samtidig fokus på det individuelle; den enkelte unges familiebaggrund, livssituation, oplevelse og forståelse af egen situation. Her tilstræber vi nære relationer, fortrolig og nærværende dialog gennem omsorgsfuldhed, ærlighed, nysgerrighed og vedholdende kontakt.

Vi tror på vigtigheden i en målrettet indsats med ansvar og aftaler i et miljø bygget på imødekommenhed, accept, åbenhed og forståelse. Vi mener, at engagement og optimisme er grundlæggende for et godt arbejds- og læringsmiljø.

Vi har valgt at beskrive de 3 grundlæggende mål under hver sin overskrift:

 

Livsoplysning
Livsoplysning betyder for os, at vi i fællesskabet og i undervisningen skal inddrage universelle og almenmenneskelige problemstillinger. Vi diskuterer forhold i tilværelsen og livet, og som ingen uanset social status, politisk standpunkt eller etnisk oprindelse, kan undgå at komme i berøring med, levevilkår som vi alle må acceptere f.eks. global opvarmning eller de samfundsregler, som vi alle er underlagt. Livsoplysning er ikke måleligt, og der er ikke noget rigtigt eller forkert udfald af oplysning om livet. Derfor er det vigtigt, at livsoplysning indgår i mange forskellige sammenhænge i dagligdagen, og at vi ofte tager spørgsmål af filosofisk, etisk og religiøs karakter op med eleverne i en levende vekselvirkning mellem elever og lærere. Livsoplysning opnås bl.a. gennem erfaring i livet og ved at forstå og forholde sig til omgivelserne og dens indflydelse på ens eget liv, derfor er det vigtigt, at der også i undervisningen er et sammenspil mellem lærere og elever og eleverne imellem. Et sammenspil der i høj grad bygger på samtale, refleksion og diskussion.

I praksis betyder det, at vi:

  • bestræber os på at være inspirerende, opfordrende, udfordrende og igangsættende
  • skaber fysiske rammer med mulighed for fordybelse og udfordringer (både inde og ude)
  • prioriterer tid og plads til pludselige indfald og fordybelse i nærværende problemstillinger af både intern, national og global art
  • give den enkelte elev en positiv selvbevidsthed og mod til at stille spørgsmål

 

Folkelig oplysning
Folkeoplysning rummer oplysning om store og små fællesskaber samt forholdet til det individuelle.

På Handbjerghus er fællesskab et nøgleord. Vi mener, at gode sociale relationer, og dermed fælleskaber, er et af de bærende elementer i et godt skolemiljø, da de danner rammer for liv og læring og for individets dannelse og udvikling. Følelsen af at være en del af en gruppe skaber et tilhørsforhold og fremmer oplevelsen af tryghed. Et godt socialt fællesskab på skolen bidrager dermed i høj grad til den positive skoleoplevelse.

Vi ønsker gennem det sociale samvær at opbygge et nærværende og konstruktivt fællesskab, hvor der er plads til og respekt for forskelligheder. Ved at indgå i dette fællesskab baseret på normer og tillid, får den enkelte elev adgang til nogle ressourcer i form af social kapital, der netop udspringer af den mellemmenneskelighed, der er i fællesskabet.

Den sociale kapital er synergieffekten af netværk og relationer, en produktiv kraft, der er medvirkende til at definere både individuelle og kollektive mål gennem samtaler, refleksion og diskussioner. Eleverne får dermed lettere ved at præcisere og forfølge egne mål, hvilket fordrer gennemførelsen af efterskoleopholdet og efterfølgende ungdomsuddannelse.

I praksis betyder det, at vi:

  • øver de unge i at være omsorgsfulde
  • træner de unge i samarbejde
  • har et åbent og ærligt samarbejde mellem elever, lærere, forældre og andre interessenter
  • giver de unge ansvar og medbestemmelse
  • inddrager de unge i praktiske dagligdags gøremål
  • prioriterer fælles oplevelser og aktiviteter
  • er rummelige for forskelligheder
  • i dialog med de unge
  • fastsætter fælles retningslinjer
  • tilstræber, at alle efterlever skolens normer og værdier
  • tilstræber at have et højt informationsniveau

 

Lige så vigtigt det er at ”være sig selv”, lige så vigtigt er det, at man ”ikke er sig selv nok”. Vi bygger på en systematisk tankegang, hvor vi er hinandens forudsætning, og fællesskabet er en forudsætning for individualiteten. Samtidig er det vores grundindstilling, at alle mennesker er unikke.

Den individuelle udvikling er derfor også fremtrædende i vores værdigrundlag og formålsparagraf (se det særskilte dokument med skolens vedtægter). Det er vigtigt for os at udvikle og støtte elevernes selvværd og selvtillid, og dermed give dem mulighed for at opnå større livskvalitet og livsmod, som bidrager til at skabe en tilværelse for den enkelte på egne præmisser.

Vi synes, at det er vigtigt, at de unge kender egne og andres grænser og kan udvikle strategier og værktøjer til at magte de forhold, som kan være vanskelige at håndtere. De skal have forståelse for de faktorer, der har betydning for deres egen problemløsning og handlekraft, bl.a. via en større forståelse af egne styrker, ressourcer og svagheder. Større grad af forståelse skaber bedre mulighed for at finde løsninger.

I praksis betyder det, at vi:

  • arbejder dialogbaseret
  • arbejder ressource- og forståelsesorienteret
  • i samarbejde med den enkelte elev udarbejder en ressourceprofil
  • hjælper eleverne til at gøre mere af det, de er gode til
  • hjælper eleverne med at sætte handling bag deres potentiale
  • hjælper med at skabe sammenhæng mellem det, den enkelte elev ønsker og det, han/hun gør
  • sammen med eleverne bruger energien på mulighederne fremfor begrænsningerne
  • arbejder sammen om at udlede ny viden af vores erfaringer
  • arbejder anerkendende og løsningsfokuseret
  • gennem ros og anerkendelse arbejder med at motivere og skabe lyst til aktiv deltagelse
  • giver eleverne viden og praktiske færdigheder, som kan bruges i forbindelse med en senere (fast) tilknytning til arbejdsmarkedet

 

Demokratisk dannelse

Vi er i høj grad medvirkende til, at forberede eleverne på at være demokratiske borgere i et samfund, hvor det forventes og kræves, at de dannes til engagerede medborgere med lyst, mod og evne til at gå ud i verden og tage del i dens globale udfordringer. Vi er meget bevidste om, at eleverne skal dannes til demokratiske verdensborgere, hvilket kræver at de både har viden om deres eget samfund og om omverdenen. Derfor ser vi det, som en af vores vigtigste opgaver, at skabe nysgerrighed for den verden vi lever i og den mangfoldighed af muligheder og problemer, den indeholder. Nysgerrigheden skaber samtidig lyst til at agere i verden, og lyst til at finde ens egen rolle. Vi mener, at demokratisk dannelse bygger på anerkendelsens forudsætninger: ligeværd, tolerance, omgængelighed, indlevelse og nærvær. Derfor er det vigtigt for os at skabe gode ligeværdige relationer og fællesskaber. Ligeværdighed i relationerne og fællesskabet betyder for os lige værdighed, gensidig respekt og anerkendelse. Værdighed er ikke noget, man skal gøre sig fortjent til gennem en særlig indsats, eller noget man kun kan opnå i kraft af særlige egenskaber. Ligeværdighed handler om at blive anerkendt og respekteret, for den man er, derfor bygger den ligeværdige relation også på kendskab til hinandens livshistorie og nysgerrighed til at finde ud af, hvad der giver mening i et andet menneskes liv.
Skolen er ikke sig selv et demokrati, fordi eleverne ikke har fuld medbestemmelse. Men blot det at indgå et livsbekræftende og demokratisk fællesskab medvirker til den demokratiske dannelse. Og da dannelse bl.a. udvikles og fremmes i den omgangskreds og omgangstone, der er eleverne og lærer og elever imellem, bliver hele efterskoledøgnet grundlaget for læring og udvikling.

Vi arbejder bevidst med det demokratiske fællesskab bl.a. i kontaktgrupperne, der bl.a. fungerer som evalueringsenhed, hvori de forskellige aktiviteter og oplevelser diskuteres og evalueres. Der snakkes også om trivsel, opførsel og nye ideer, og derved træner vi de unge i at tage sig af hinanden, men også at tage hånd om sig selv. Elevrådet er ligeledes en måde, hvor vi bevidst arbejder med den demokratiske dannelse. Her har eleverne mulighed for, til en vis grad, at få indflydelse på skolens hverdag og struktur (se punkt 12 Elevråd, side 25).

I praksis betyder det, at vi:

  • forholder os nysgerrigt til omverden
  • arbejder dialogbaseret
  • er nærværende udstråler og opfordrer til engagement
  • reagerer positive på nye ideer bruger en positiv og anerkendende omgangstone
  • udstråler og opfordrer til engagement
  • bruger en positiv og anerkendende omgangstone
  • reagerer på handlingen og ikke på personen

Pædagogisk tilgang

Vi arbejder ud fra en empowerment-tankegang, hvor den enkelte elev er aktør i sit eget liv. Vi ønsker, at de unge i løbet af deres ophold på Handbjerghus øger deres personlige, sociale og faglige kvalifikationer. Vi kan ikke på forhånd planlægge de konkrete kvalifikationer og kompetencer, hver enkel elev får med sig, da det afhænger af den enkelte elevs baggrund, motivation og evner. Men som Edmund Burke siger: ”der findes ingen kundskab, som ikke er værdifuld”.

 

Ved hjælp af relationspædagogik støtter vi, den enkelte i at tage ansvar for ens eget liv.

Vi ønsker, at eleverne skal opnå motivation og lyst til læring. Vi forstår læring som tilegnelse af viden, færdigheder og sociale kompetencer. Det er vores opgave at tilvejebringe mulighederne for elevernes læring, mens læringen bliver elevens individuelle projekt. Derfor vil vi arbejde for at skabe et trygt, inspirerende og udfordrende miljø.

Relationspædagogikkens formål er, i overensstemmelse med vores værdigrundlag og formål, at skabe tillidsfulde, troværdige og respektfulde relationer som fundament for læring og udvikling i fællesskaber. Det er væsentligt, at eleverne oplever at være betydningsfulde og oplever, at vi voksne vil dem, både når det går godt, men også når det går mindre godt. Bæredygtige relationer er et fælles ansvar.

 

Med en anerkendende og løsningsfokuseret vejledning ønsker vi at fremme en ligeværdig, imødekommende og udviklende dialog og et tilsvarende samarbejde. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs styrker og kvaliteter, hvor det er der der virker og lykkes, der fremhæves.

Det betyder ikke, at udfordringer og problemer ikke drøftes – det kan være nødvendigt, men det er vigtigt at ”gå efter bolden” og ikke personen. Grundtanken er at tillidsfulde, trygge og anerkendende rammer giver de bedste muligheder for, at eleverne åbner sig, tager ejerskab for deres egen udvikling, er arbejdsomme og derigennem kan få indsigt i, hvad der skaber positive resultater, og hvordan man kan lære af sine erfaringer og overføre denne viden til andre situationer.

 

I forlængelse af relationspædagogik bruger vi konsekvenspædagogik.

Konsekvens bliver ofte opfattet som noget negativt. Men vi oplever konsekvens som en vigtig del af et ligeværdigt og tillidsfuldt forhold mellem mennesker. Ved at være konsekvent, eller tydelig om man vil, i sine relationer, skabes der genkendelighed, forudsigelighed og troværdighed, hvilket skaber en følelse af tryghed. Denne følelse af tryghed forstærker den relation, som er nødvendig for at kunne indgå i en troværdig og tillidsfuld relation.

En anden vinkel i konsekvenspædagogikken er forståelsen af, at konsekvenser er årsagsbestemte, at se og forstå sammenhængen mellem årsag og virkning eller mellem handling og modhandling/reaktion. Helt konkret ønsker vi, jf. § 3 i vores vedtægter, at give den enkelte elev kendskab til forskellige kommunikationsformer og forståelse af disse, hvilket bidrager til en forbedring af de sociale kompetencer. Normerne i verden er ikke evigtgyldige sandheder, men det udelukker ikke muligheden for at finde frem til et normativt grundlag, der er så universelt at det gælder for alle.

Hos os er den sociale læring et pædagogisk anliggende, der sidestilles med den faglige læring. Og når eleverne forlader skolen, er det vores største ønske:

 

  • at de er engagerede og glade unge mennesker med en positiv og nysgerrig livsindstilling
  • at de har udviklet evnen til refleksion og gode arbejds- og samarbejdsvaner
  • at de har erfaret, at imødekommenhed og respekt for andres meninger og arbejde er et godt grundlag at bygge resten af livet på

 

Elever

Handbjerghus er en efterskole for unge i 8., 9. og 10. klassesalderen.

Skolen afholder folkeskolens afgangsprøve, FSA, for 9. klasse. 10. klasse kan vælge mellem Folkeskolens 10. klasses prøve (FS10) eller FSA. For eleverne i 8. klasse vil der to gange årligt blive holdt prøveeksamen. Eleverne går som udgangspunkt op til alle prøverne. Men der kan søges individuel dispensation om fravigelse af prøvekravet i alle eller nogle fag.

Skolen inddeler ikke efter alders-/klassetrin, men blander alle elever på tværs med lige mange fra hver årgang i hver klasse, hvor de undervises ud fra de individuelle ressourcer.

Handbjerghus er en fremtidens skole, hvor alle unge får faglige udfordringer og muligheder for at indgå i fællesskaber. Vi har gjort inklusion til vores speciale, og derfor er vi er også særligt gode i forhold til elever, der af forskellige årsager har haft både faglige, personlige og sociale/familie-mæssige vanskeligheder. Vi har mulighed for at lære elever, der almindeligvis udfordrer skolernes værdier, regler, personale, at blive en del af et livsbekræftende og demokratisk fællesskab.

Lærerne

Der afholdes gennem hele skoleåret et ugentligt lærermøde. Det aftales og vedtages her, hvordan beslutningerne praktiseres, og hvordan den efterfølgende formidling sker til eleverne, f.eks. gennem fælles beskeder, besked til kontaktgruppen/husgruppen eller til den enkelte elev. Der kan også være aftalt henvendelse til enkelte elevers forældre.

Lærerrådsmøderne tilrettelægges af lærerrådsformand og forstander og afvikles med lærerrådsformanden som mødeleder. Der tages referat af alle møder.

Det tilstræbes, at hver lærer ikke i væsentligt omfang overskrider det fastsatte årstimetal. Længere fraværsperioder (f.eks. barsel og sygdom) løses ved hjælp af vikar udefra.

Timelærere/fritidslærere: Skolen har flere tilknyttede fritidslærere, som underviser i specialfag f.eks. keramik og/eller varetager tilsynet med eleverne i nogle af aften- og weekendtimerne.

Et antal weekender i løbet af skoleåret bliver der afholdt særlige arrangementer, for at styrke samværet med oplevelser af f.eks. kulturel art. Der er fritidslærere, der sammen med elevrådet, arrangerer forskellige aktivitetstilbud og oplevelser. Fritidslærerne vil også tage sig af hoveddelen af de særligt tilrettelagte støtte- og/eller socialtimer, som tildeles efter behov og ønske.

Skolens lærere og timelærere varetager aftenvagtordning. Der vil i alle døgnets 24 timer være adgang til en vagtlærer. Dette organiseres med en overnattende lærer i skolens vagtværelse.

Hver elev har en kontaktlærer. En voksen, der løbende har fingeren på pulsen med elevens trivsel, og som ligeledes har den primære kontakt til familien. Kontaktlæreren har i samarbejde med de øvrige personaler på skolen ansvaret for udarbejdelsen af elevplanen, og at der løbende justeres og følges op på målene i praksis. Forældresamtaler og øvrige møder med samarbejdspartnere omkring den enkelte elev er ligeledes et fokusområde for kontaktlæreren.

Kontaktgrupper

Formål: Vi skriver i vores værdigrundlag følgende:

Vi tillægger tillidsfulde, troværdige og ligeværdige relationer og fællesskaber stor betydning … Her tilstræber vi nære relationer, fortrolig og nærværende dialog gennem omsorgsfuldhed, ærlighed, nysgerrighed og vedholdende kontakt.

Kontaktgruppen skal bidrage til at skabe et godt og trygt skolemiljø ved, at give den enkelte elev et tilhørsforhold til en lille gruppe, der er sammensat uden hensyn til særinteresser og kundskaber. Gruppen er dermed endnu en enhed, hvor eleverne får et tilhørsforhold. Desuden skaber fællesskabet med gruppen og dermed kontaktlæreren trygge og nære relationer, hvor der er plads og tid til fortrolig og nærværende dialog. Der skabes samtidig et system for den vedholdende kontakt mellem lærer og elev.

Kontaktgruppen skal yderligere fungere som evalueringsenhed, hvori de forskellige aktiviteter og oplevelser diskuteres. Der snakkes også om trivsel, opførsel og nye idéer.

Indhold: Kontaktgruppen består af op til 10 elever og har hver tilknyttet en kontaktlærer, som er ansvarlig for, at det sociale omkring eleven fungerer tilfredsstillende, og som kan støtte, vejlede og hjælpe eleven i alle de spørgsmål, hvor han/hun har behov.

Der afholdes kontaktmøde en gang om ugen af 30 minutters varighed. Derudover er der samtaler mellem kontaktlæreren og den enkelte elev efter behov.

Kontaktgruppen er på ture som f.eks. ude at bowle, i biografen eller lignende et par gange i løbet af året. Det er kontaktlæreren, der er den primære kontaktpersonen til hjemmet og som senest til efterårsferien ringer til hjemmet og orienterer, hvordan det går for eleven såvel fagligt som socialt.

Undervisning og organisering

Undervisningen organiseres ugevis med minimum fem hele undervisningsdage. Typisk afholdes undervisningen mandag til fredag med 3 timer og 25 minutter hver formiddag + vejledning i forbindelse med rengøringen og om eftermiddagen med 1 time og 45 min. eller 3 timer og 45 min. Der undervises minimum 21 klokketimer eller 28 lektioner i alle hele kursusuger.

 

Dagsrytme til hverdag:

07.00: Godmorgen

07.20-07.40: Morgenmad

07.40-08.00: Værelsesoprydning

08.00-08.25: Morgensamling

08.30-10.00: Undervisning

10.00-10.30: Pause (let servering)

10.30-12.00: Undervisning

12.00-12.15: Områderengøring

12.15-13.00: Middagsmad og pause

13.00-14.30: Undervisning

14.30-14.45: Frisk luft

14.45-15.00: Café

15.00- 17.00: Undervisning

17.00-18.00: Stilletime

18.00-18.30: Aftensmad

18.30-21.30: Aftentid – kl. 20.00-20.30: Aftente

21.30-22.00: Aftensamling

22.00: På gangene

22.15: På værelserne

22.30: Godnat

 

Weekend

I weekenderne kan eleverne vælge at blive på skolen, eller at tage hjem. Vi opfordrer eleverne til at blive på skolen i en række weekender i løbet af året, så de kan opleve det helt særlige fællesskab, der er på en efterskole i weekenden.

I weekenden er det hensigten at skabe en familiær ramme, hvor tempoet er sat lidt ned, og hvor det er okay at sove lidt længere end i hverdagene. Der vil hver weekend være en eller flere aktiviteter, som eleverne deltager i, hvis de er på skolen. Det kan være små aktiviteter som rundbold, eller det kan være større ting med ture ud af huset. Eleverne kan også benytte alle skolens muligheder i musiklokaler, musikstudiet, syning, hallen osv.

Weekendlæreren orienterer i løbet af ugen om mulige aktiviteter og opgaver i den kommende weekend.

Fællesfag

Morgensamling

Formål: Under hensyntagen til skolens pædagogiske målsætning er formålet med morgensamlingen, at styrke elevernes fællesskab gennem oplevelses og alment orienterende emner, at lære dem at være en del af en stor forsamling, at modtage fælles beskeder og at give de unge en positiv og fælles start på dagen.

Samlingen er tilrettelagt og afviklet af forstander og/eller morgenvagten.

Indhold: Indholdet varierer. Det kan bl.a. være sange, historier og fortællinger, tv-avisen mm. Små indslag der gør eleverne klogere på sig selv og den verden, de lever i. Der bliver desuden orienteret om lærerrådsbeslutninger, ændringer i hverdagen f.eks. ved sygemeldinger og andre aktuelle beskeder.

Morgensamling er for alle eleverne. Faget er obligatorisk og består af 5 timer ugentlig i en varighed af 25 minutter pr. gang.

Fortælletime

Formålet med fortællinger er:

  • at lære eleverne at lytte til de levende ord
  • at give dem en forståelse for menneskelivets mange afskygninger og holdninger gennem litteraturen
  • at give dem indsigt i Danmarks- og verdenshistoriens sammenhæng
  • at give dem en fællesoplevelse

Fortælletimen er tilrettelagt og afviklet af forstander.

Indhold: Indholdet varierer. Det kan bl.a. være sange, historier og fortællinger, film, debatter mm. Små indslag der gør eleverne klogere på sig selv og den verden, de lever i.

Fortælling er for alle eleverne. Faget er obligatorisk og har 1 ugentlig lektion af 45 minutter.

Frisk luft

Formålet med den friske luft er:

  • at komme ud i den friske luft dagligt uanset vejret
  • at lege og have det sjovt sammen

Indhold: Skolens dagligdag er tilrettelagt sådan, at der hver dag er minimum 15 minutters fælles frisk luft. Det kan være en lille gåtur, gå på stylter, sækkeløb eller forskellige boldspil.

Den daglige mundfuld frisk luft er obligatorisk for alle elever.

Boglige fag

Dansk

Formål: Undervisningen skal fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse.

Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre.

Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion.

Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab.

Indhold: Danskundervisningens centrale kundskabs- og færdighedsområder er det talte sprog (lytte og tale) og det skrevne sprog (læse og skrive). Litteratur er kernen i faget, og faget dansk er et dannelsesfag. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for fagets indhold, således at eleverne kan:

Forstå og udtrykke sig sikkert og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer.

Tilegne sig kundskaber om det danske sprog, tekster samt andre udtryksformer i forskellige kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier.

Opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation.

Opleve og forstå, at sproget, teksterne og andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet.

Slutmål: Målet med danskundervisningen er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder jf. de overordnede fælles mål jf. "Ministeriet for børn og undervisning: Fælles Mål – Dansk".

Evaluering: Der evalueres løbende mundtligt og skriftligt på holdene. Inden efterårsferien informeres forældrene telefonisk, og der udarbejdes en evaluering af elevernes udbytte af undervisning til brug ved forældresamtalen i januar/februar. Der gives halvårs- og årskarakterer til eleverne.

Timetal pr. uge: 7 timer á 45 min

Antal hold: 3

Antal elever pr. hold: 10-15

Prøveforberedende eller ej – Niveau: Prøveforberedende til både FSA og FS10

Obligatorisk eller valgfrit: Obligatorisk

 

Matematik

Formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleven bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger.

Indhold: Undervisningen tilrettelægges, så eleven opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed.

Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse.

Gennem aktiviteter, der er relevante for eleverne, skal opnås færdighed i:

At beskrive størrelser ved måling og beregning.

  • at bruge grafiske fremstillinger
  • at arbejde med geometri i plan og rum
  • at benytte variable og formler
  • at anvende og vurdere statistik
  • at forholde sig til sandsynligheder

 

Disse færdigheder indgår i fagets anvendelser som beskrivelsesmiddel og som redskab ved forudsigelse af en udvikling eller en begivenhed. Eleverne skal være i stand til at benytte datatekniske hjælpemidler og vurdere i hvilken sammenhænge, det er hensigtsmæssigt at anvende dem ved problemløsning.

Undervisningen er hovedsagelig klassebaseret, hvor der indgår gruppearbejde og fælles temaer.

Slutmål: Målet med matematikundervisningen er at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder jf. de overordnede fælles mål jf. "Ministeriet for børn og undervisning: Fælles Mål – Matematik".

Evaluering: 9. og 10. klasser vurderes med folkeskolens afsluttende prøver. Alle klasser evalueres løbende med elev- og forældresamtaler.

Lærer: Per Bjerregaard og Ditte Egerrup

Timetal pr. uge: 4 timer af 45 min pr. uge

Antal hold: 2

Antal elever pr. hold: 18 - 20

Prøveforberedende eller ej – Niveau: Prøveforberedende til både FSA og FS10.

Obligatorisk eller valgfrit: Obligatorisk

 

Engelsk

Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleven tilegner sig kundskaber og færdigheder, således talt og skrevet engelsk kan forståes og eleven kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevens bevidsthed om det engelske sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Indhold: Kommunikative færdigheder: Eleverne skal arbejde med at lytte til engelsk i forskellige regionale og sociale varianter og som internationalt kommunikationsmiddel.

  • referere, fremlægge, holde foredrag, deltage i samtaler, diskussioner og debatter
  • læse og bearbejde forskellige typer af tekster
  • uddrage og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder
  • skrive længere sammenhængende tekster
  • fremlægge ved hjælp af forskellige præsentationsformer

Sprog og sprogbrug:

Eleverne arbejder med at opbygge et præcist og varieret ordforråd. Arbejdet med grammatik integreres så vidt muligt i både tekstarbejde samt i mundtlig og skriftlig fremstilling.

Slutmål: Målet med engelskundervisningen er, at eleven tilegner sig kundskaber og færdigheder jf. de overordnede fælles mål jf. "Ministeriet for børn og undervisning: Fælles Mål – Engelsk".

Evaluering: 9. og 10. klasser vurderes med folkeskolens afsluttende prøver. Der foretages løbende mundtlig evaluering i undervisningen med eleverne, evalueringen af undervisningen foretages i engelsk faggruppen.

Lærer: Per Bjerregaard og Ditte Egerrup

Timetal pr. uge: 4 timer á 45 min pr. uge

Antal hold: 2

Antal elever pr. hold: 18 - 20

Prøveforberedende eller ej – Niveau: Prøveforberedende til både FSA og FS10.

Obligatorisk eller valgfrit: Obligatorisk

Tysk

Formål: At gøre eleven i stand til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt i forskellige situationer, at fremme elevens forståelse af de historiske og kulturelle forhold og lade dem opleve forskellige sider af tilværelsen i de tysksprogede lande gennem tekstlæsning, film, radio- og tv-udsendelser, og at opbygge et positivt forhold til det tyske sprog.

Indhold: Læsning og aflytning af forskellige tekster og ud fra dem og dagligdagssituationer føre en samtale på sproget. Grammatik og stiløvelser samt arbejde med frie skriftlige opgaver af forskellig sværhedsgrad.

Slutmål: Målet med tyskundervisningen er at eleven tilegner sig kundskaber og færdigheder jf. de overordnede fælles mål jf. "Ministeriet for børn og undervisning: Fælles Mål – Tysk".

Evaluering: 9. og 10. klasser vurderes med folkeskolens afsluttende prøver. Der foretages løbende mundtlig evaluering i undervisningen med eleverne, evalueringen af undervisningen foretages i tysk faggruppen.

Lærer: Ditte Egerrup

Timetal pr. uge: 3 timer á 45 min pr. uge

Antal hold: 1

Antal elever pr. hold: 11-15

Prøveforberedende eller ej – Niveau: Prøveforberedende til både FSA og FS10.

Obligatorisk eller valgfrit: Valgfrit

 

Fysik

Formål: Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleven tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold, og om de levende organismer, den omgivende natur, miljø og sundhed.

Der lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge.

Indhold: Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevens viden om og forståelse for den verden, de selv er en del af.

Undervisningen skal desuden give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed for naturfænomener, naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet.

Undervisningen skal i størst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt forsøge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger.

Endelig skal undervisningen bidrage til elevens grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.

Elevens ansvarlighed overfor naturen og miljøet skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.

Undervisningen er hovedsagelig laboratoriebaseret, hvor der indgår gruppearbejde, samt individuelle og fælles forsøg.

Slutmål: Målet med fysikundervisningen er at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder jf. de overordnede fælles mål jf. "Ministeriet for børn og undervisning: Fælles Mål – Fysik/Kemi".

Evaluering: 9. og 10. klasser vurderes med folkeskolens afsluttende prøver. Alle klasser evalueres løbende med elev- og forældresamtaler.

Lærer: Kjell Birknæs

Timetal pr. uge: 4 timer af 45 min.

Antal hold: 1

Antal elever pr. hold: 11-15

Prøveforberedende eller ej – Niveau: Prøveforberedende til både FSA og FS10.

Obligatorisk eller valgfrit: Valgfrit

Biologi, geografi, historie, kristendom og samfundsfag er samlet i et fag; Medborgerskab. Fagene er beskrevet enkeltvis herunder.

Lærer: Jørgen Madsen, Ditte Egerrup og Per Bjerregaard

Timetal pr. uge: Medborgerskab: 4 timer af 45 min.

Antal hold: 1

Antal elever pr. hold: Alle elever

Prøveforberedende eller ej: Prøveforberedende til FSA i 9. klasse

Obligatorisk eller valgfrit: Obligatorisk

 

Biologi

Formål: Inden for de fire overordnede kategorier arbejdes der med de levende organismer og deres omgivende natur, miljø og sundhed, biologiens anvendelse af arbejdsmåder og tankegange.

Indhold: Undervisningen er kombineret teoretisk og praktisk – det tilstræbes at give eleven et solidt fundament for en evidentbaseret stillingtagen til biologiske problemstillinger i et samfundsmæssigt og etisk perspektiv.

Undervisningen er hovedsagelig klassebaseret, hvor der indgår gruppearbejde, forsøg og elevfremlæggelser.

Slutmål: Målet med biologiundervisningen er at stimulere interessen for biologiske spørgsmål samt lede eleven frem mod de overordnede fælles mål jf. "Ministeriet for børn og undervisning: Fælles Mål – Biologi".

Evaluering: 8. klasse afsluttes med en intern prøve for at lære eleverne om evalueringsprocessen i de kommende årgange. 9. klasse evalueres med folkeskolens afsluttende prøver. Begge klasser evalueres løbende med elev- og forældresamtaler.

Timetal pr. uge: 1 time af 45 min pr. uge

Antal hold: 1

Antal elever pr. hold: Alle elever

Prøveforberedende eller ej – Niveau: Prøveforberedende til FSA i 9. klasse

Obligatorisk eller valgfrit: Obligatorisk

 

Geografi

Formål: Eleven skal tilegne sig viden og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og andre lande. De skal tillige have indblik i samfundets udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

Eleverne møder gennem medier og rejser en kompleks verden, som de skal færdes i og kunne forholde sig til. Det er derfor en vigtig opgave for geografiundervisningen at støtte og udvikle deres gradvise erhvervelse af en geografisk referenceramme, hvori de kan udforske og forstå den verden, de lever i.

Indhold: Vi arbejder derfor med miljøer fra forskellige verdensdele samt natur og kulturgeografiske emner. Vi arbejder med de store globale sammenhænge som Europa, transport, folkeslag og befolkningssammensætning, miljø og energi problemer m.m. Desuden udvælger vi forskellige relevante emner, som har stor overførselsværdi for forståelsen af livsvilkårene i andre dele af verden.

Slutmål: Målet med geografiundervisningen er, at eleven tilegner sig kundskaber og færdigheder jf. de overordnede fælles mål jf. "Ministeriet for børn og undervisning: Fælles Mål – Geografi".

Evaluering: For at sikre, at eleven har opnået tilstrækkelige færdigheder inden for de forskellige fagområder. Afsluttes hvert område/emne med en test. Der viser elevens aktuelle færdighed inden for fagområdet.

Timetal pr. uge: 1 time af 45 min pr. uge

Antal hold: 1

Antal elever pr. hold: Alle elever

Prøveforberedende eller ej – Niveau: Prøveforberedende til FSA.

Obligatorisk eller valgfrit: Obligatorisk

 

Samfundsfag

Formål: Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleven udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv i et demokratisk samfund. Undervisningen skal medvirke til, at eleven udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter.

Indhold: Undervisningen i samfundsfag skal udvikle elevens indsigt i og forståelse for menneskers liv og livsvilkår. Ved at arbejde med forskellige samfundsfaglige temaer opnår eleven indsigt i og forståelse for det danske samfunds opbygning og udvikling, samt får en forståelse af og en holdning til både deres egen og andre kulturer. Undervisningen skal medvirke til, at eleven udvikler kritisk sans og færdighed i at analysere og diskutere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Undervisningen tager aktuelle samfundsmæssige problemstillinger op, der har relevans for eleverne og deres hverdag og fremtid.

Slutmål: Målet med undervisningen i samfundsfag er at eleven tilegner sig kundskaber og færdigheder jf. de overordnede fælles mål jf. "Ministeriet for børn og undervisning: Fælles Mål – Samfundsfag".

Evaluering: Undervisningen evalueres med eleverne i klassen efter hvert afsluttet emne. Alle elever får standpunktskarakter i midten og i slutningen af skoleåret, og forældrene tilbydes en skolehjemsamtale i januar eller februar måned. Faget afsluttes i 9. klasse med folkeskolens afgangsprøve (udtræk).

Timetal pr. uge: 1 time af 45 min pr uge

Antal hold: 1

Antal elever pr. hold: Alle elever

Prøveforberedende eller ej – Niveau: Prøveforberedende.

Obligatorisk eller valgfrit: Obligatorisk - udtræksfag

Kristendom

Formål: Undervisningen sigter på at give eleven en indføring i kristendom. Undervisningen vil dels skabe opmærksomhed om kristendommen og det kristne menneskesyn som historisk kontekst og kulturbærer og dels pege på den kristne fortælling som en eksistentiel kategori, et muligt afsæt for et menneskeliv.

Indhold: Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. Faget vil tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser.

Med henblik på faglig fordybelse og elevens alsidige personlige udvikling inddrages en bred vifte af tilgange til faget. Inden for alle forløb skal eleven arbejde med at:

  • lytte og fortælle
  • samtale – klassevis, gruppevis og i par
  • debattere og diskutere
  • dramatisere
  • læse og skrive
  • synge
  • iagttage og fremstille billeder
  • stille spørgsmål og foretage undersøgelser
  • opstille og behandle problemstillinger
  • reflektere og ræsonnere
  • interviewe
  • dokumentere
  • fremlægge
  • benytte audiovisuelle og elektroniske medier.

Slutmål: Der arbejdes hen mod, at eleven får et mere bevidst forhold til anvendelse af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal blandt andet medvirke til, at eleven bliver i stand til at se tilværelsen i et bredere perspektiv.

Evaluering: Undervisningen evalueres med eleverne i klassen efter hvert afsluttet emne. Alle elever får standpunktskarakter i midten og i slutningen af skoleåret, og forældrene tilbydes en skolehjemsamtale i januar eller februar måned. Faget afsluttes i 9. klasse med folkeskolens afgangsprøve (udtræk).

Timetal pr. uge: 1 time af 45 min pr uge

Antal hold: 1

Antal elever pr. hold: Alle elever

Prøveforberedende eller ej – Niveau: Prøveforberedende.

Obligatorisk eller valgfrit: Obligatorisk - udtræksfag

 

Historie

Formål: Historie er et kultur, identitetsskabende og identitetsbærende fag, derfor er faget ikke et prøvefag. Kendskab til historie og kultur er den væsentligste forudsætning for at kunne orientere sig i verden i dag.

Indhold: Fagets indholdsområder er i overensstemmelse med bestemmelserne for folkeskolens 9. klasse, og står mål hermed.

Undervisningen i historie tager udgangspunkt i fortællinger om begivenheder og personer i en konkret historisk sammenhæng. Fortællingen skal kaste lys over en historisk situation og/eller konflikt.

Film og andre medier samt relevante sange indgår i undervisningen.

Slutmål: Målet med historieundervisningen er at stimulere interessen for historiske spørgsmål samt lede eleven mod de overordnede fælles mål jf. "Ministeriet for børn og undervisning: Fælles Mål – Historie".

Evaluering: Eleverne evalueres med en årskarakter, afgivet ved årsafslutning. Evaluering af undervisningen foregår gennem samtaler med eleverne om form, indhold og udbytte af fortællingen.

Timetal pr. uge: 1 time af 45 min pr uge

Antal hold: 1

Antal elever pr. hold: Alle elever

Prøveforberedende eller ej – Niveau: Ikke prøveforberedende.

Obligatorisk eller valgfrit: Obligatorisk

Projektopgave og OSO projekt

Projektopgaven for 9. klasse

Formål: Formålet med projektopgaven er at eleverne løser en problemstilling, som de selv er med til at formulere. Problemformuleringen går på tværs af skolens fag og emner.

Indhold: Der vælges et fælles overordnet emne for hele årgangen.

Eksempler på emner: den forunderlige verden, modsætninger og det gode liv. Eleven vælger et delemne eventuelt sammen med 1-2 andre elever. Opgaven udarbejdes i løbet af 5 sammenhængene dage, hvor eleven kan arbejde frit og under egen prioritering af tid. Ud fra et overemne vælger de et delemne, der skal godkendes af lærerne. I løbet af ugen skal der føres logbog, så lærerne kan følge arbejdsprocessen. Ugen afsluttes med en fremlæggelse.

Slutmål: Målet er at udvikle elevens projektfaglige kompetencer og endvidere give eleven mulighed for at få en vurdering af disse jf. bekendtgørelse om projektopgave i folkeskolens 9. klasse/nr. 558 af 07/06/2006 - § 1, stk. 2 og 3.

Evaluering: Opgaven bedømmes med en skriftlig vurdering til hver elev og med en karakter, hvis eleven ønsker det.

Timetal: 1 uge med 5 hele dage.

Antal hold: 1

Antal elever pr. hold: 40-45

Prøveforberedende eller ej – Niveau: Ikke prøveforberedende.

Obligatorisk eller valgfrit: Obligatorisk i 9. klasse.

 

Den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse

Formål: Opgaven skal give eleven mulighed for at arbejde selvstændigt med et givent emne. Emnet skal være relevant i forhold til elevens uddannelsesplan.

Indhold: Eleven vælger selv, i samråd med sin studievejleder, hvilket emnet han/hun arbejder med. Eleven skal bruge varierede arbejdsmetoder og udtryksformer i arbejdet med opgaven.

Slutmål: Målet er at eleven på 10. klassetrin udarbejder en selvvalgt opgave som beskrevet i bekendtgørelse nr. 497.

Evaluering: Opgaven bedømmes med en skriftlig vurdering til hver elev og med en karakter, hvis eleven ønsker det.

 

Projektundervisning

Formål: Projektarbejdet er med til at skabe helhed i undervisningen. Eleverne tilbydes en varieret undervisning, der, uafhængigt af, hvilket fag der undervises i, peger frem mod samme overordnede emne. Dette skaber mulighed for kreativitet, fordybelse og forståelse, hvilket gør undervisningen mere konkret og brugbar for eleverne. Målet med projektundervisningen er, at gøre eleverne i stand til at foretage kvalificerede udvælgelser af materiale og arbejdsmetoder i deres selvstændige arbejde med projektet.

Indhold: Projektundervisningen er den faglige baggrundsviden, der skal danne grundlag for selve projektarbejdet, og kan f.eks. bestå af træning i udarbejdelse af problemformulering, afvikling af spørgeskemaundersøgelser, udtagning af jordprøver, traditionel faglig undervisning og lignende. Eleven skal ligeledes lære at føre logbog (skriftligt, på video eller som lydspor), de skal trænes i selv at søge vejledning, når de har brug for det, og så skal de øve sig i at fremlægge.

Valgfag

Idræt

Formål: At give lyst til og skabe interesse for en aktiv livsstil, at skabe forståelse for idrættens muligheder m.h.t. samvær og træning og at forbedre den enkeltes tekniske/taktiske og fysiske træningstilstand. At lære eleven, hvad god sportsånd er.

Slutmål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til:

  • at anvende teknik, taktik og regler
  • at planlægge og udføre forskellige former for opvarmning og grundtræning
  • at forstå sammenhængen mellem fysisk aktivitet og teori
  • at forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat
  • at samarbejde imod et fælles mål

Indhold: Øvelser tilrettelagt efter den enkelte elevs niveau. Træning af de færdige boldspil under forskellige former. Deltagelse i stævner med andre efterskoler. Aktiviteterne vil også beskæftige sig med implementering af IT, hvilket vil ske gennem en introduktion af apps, der kan fungere som platform til idræt, leg og bevægelse.

Lærer: Per Bjerregaard

Timetal: 2 timer af 45 min pr. uge

Antal hold: 1 blandet hold

Antal elever pr. hold: 15-20

Prøveforberedende eller ej – Niveau: Ikke prøveforberedende

Obligatorisk eller valgfrit: Valgfrit

 

Volleyball

Formål: Formålet med undervisningen er, at eleven får mulighed for at få kendskab til et boldspil, som er ukendt for de fleste. Spillet er velegnet til efterskoleregi, da der konkurreres mod andre skoler med et tilnærmelsesvis ens udgangspunkt. Tilegnelsen af færdigheder og oplevelsen af mestringen vil være udviklende for den enkelte elev såvel som holdet.

Indhold: Tekniske øvelser, der sætter eleverne i stand til at udvikle sig ud fra deres eget individuelle niveau. Fysiske øvelser der skaber leg, bevægelse og bedre fornemmelse for egen krop og sundhed. Der vil være før-færdige spil såvel som det færdige spil.

Slutmål: Igennem undervisningen skal eleven opleve glæde ved spillet og bedre kendskab til egen motorik og bevægelsesglæde.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleven har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der gør den enkelte i stand til at:

  • spille det færdige spil volleyball og have fornøjelse med det
  • få større indsigt i de dynamikker, der er i en holdsport

Lærer: Per Bjerregaard

Timetal pr. uge: 1 time af 90 min

Antal hold: 1

Antal elever pr. hold: 10 – 12

Prøveforberedende eller ej – niveau: Ikke prøveforberedende

Obligatorisk eller valgfrit: Valgfrit

 

Motor

Formål : At lære eleven at arbejde med vedligeholdelse af biler, både, crossere, bo-cart m.m. i forbindelse med, at de benytter tingene.

Indhold : Værkstedsorden, sikkerhed og ansvar.

Slutmål: Eleven har ved kursets slutning opnået:

  • et større kendskab til sikkerhed
  • et større kendskab til istandsættelse og vedligeholdelse af biler/crossere
  • en fornemmelse af ansvar for store og dyre maskiner
  • kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre et arbejdsforløb

Lærer: Jørgen Madsen

Timetal pr. Uge: 4 timer af 45 min.

Antal hold: 1

Antal elever pr. Hold: 10 - 12

Prøveforberedende eller ej – Niveau: Ikke prøveforberedende.

Ogatorisk eller valgfrit: Valgfag.

 

Musik (og medie)

Formål: Eleven skal have kendskab til moderne medier. Der arbejdes med lyd-og videoredigering. Eleven skal opnå forståelse for teknikker omkring indspilning af musik og filmoptagelse.

Indhold: Centralt i arbejdet står udviklingen af puls- og rytmeforståelse og melodispil gennem brug af rytmeinstrumenter. I undervisningen arbejdes der med udviklingen af grov- og finmotorik gennem spil på instrumenter. Endvidere skal eleven have indsigt i akkorder og akkordforbindelser.

I undervisningen inddrages brugen af nodebillede, hvor det er hensigtsmæssigt. Eleven skal have indsigt i de muligheder, der findes i moderne lyd- og filmstudier.

Slutmål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleven har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for medieproduktion, medieanalyse og kendskab til mediernes betydning i samfundet jf. "Ministeriet for Børn og Undervisning: Fælles Mål – Medier", samt de kundskaber og færdigheder, der fremgår af "Ministeriet for Børn og Undervisning: Fælles Mål – Musik".

Ved kursets afslutning har eleven opnået:

  • en større genrebevidsthed
  • en større forståelse for musiktraditioner
  • en større forståelse for fagets muligheder
  • viden om basale teknikker i forhold til musikproduktion

Evaluering: Elevens arbejde evalueres løbende i form af fremvisning af de udarbejdede produkter.

Lærer: Jørgen Madsen

Timetal pr. uge: 2 timer af 45 min.

Antal hold: 1

Antal elever pr. hold: 10-15

Prøveforberedende eller ej – Niveau: Ikke prøveforberedende

Obligatorisk eller valgfrit: Valgfrit

Indholdsplan for action

Formålet med faget Action er, at give eleven mulighed for at prøve grænser af. At booste deres selvtillid og samarbejdsevne.

Indhold: 

Faget Action vil primært handle om at forsøge sig med nye sportsgrene, teambuilding og tillidsøvelser. Øvelserne tilrettelægges efter den enkelte elevs færdigheder og holdets ønsker.

Slutmål: undervisningen leder frem mod, at eleven opnår højere selvindsigt og selverkendelse. Eleven skal gennem kurset opnå evnen til at stole på egne og andres evner.

Evalueringsformer: 

  • Lærerens arbejde og iagttagelser og vurdering af elevens færdigheder og kompetencer.

Lærer: Jørgen Madsen

Timetal pr. uge: 4 timer af 45 min.

Antal hold: 1

Antal elever pr. hold: 10-15

Prøveforberedende eller ej – Niveau: Ikke prøveforberedende

Obligatorisk eller valgfrit: Valgfrit

 

Indholdsplan for biks

Formålet med faget Biks er, at give eleven indsigt i nogle af de aspekter der indgår i driften af en Kiosk. Igennem en kombination af praktisk arbejde i kiosken og undervisning i lettere regnskab og bogføring , kan dette fag virke som er springbræt for en videregående uddannelse på Handelsskolen.

Indhold: 

Faget Biks vil primært basere sig på indsamling af praktiske færdigheder i forhold til faget. Eleven vil stifte bekendtskab med indkøb, lagerføring og regnskab. Alt dette vil tilsammen give eleven overblik over hjemmets egen økonomi og give inspiration til et job i servicebranchen.

Slutmål: Eleven skal opnå indsigt i regnskab og lagerføring.

Evalueringsformer: 

Lærerens arbejde og iagttagelser og vurdering af elevens færdigheder og kompetencer. Læreren gennemgår regnskaberne og evaluerer hele forretningsgangen sammen med eleverne.

Lærer: Jørgen Madsen

Timetal pr. uge: 2 timer af 45 min.

Antal hold: 1

Antal elever pr. hold: 10-15

Prøveforberedende eller ej – Niveau: Ikke prøveforberedende

Obligatorisk eller valgfrit: Valgfrit

 

Krop og pleje

Formål: Formålet med faget krop og pleje, er at give eleven en større bevidsthed om sig selv, hygiejne og kropspleje generel. Styrke deres selvværd, skabe indre ro og balance gennem selvforkælelse for herigennem at opnå større selvtillid.

Indhold: Der arbejdes med fremstilling af plejeprodukter, ansigtsmasker, negleudsmykning og pleje. Der samtales om personlig pleje i forhold til hygiejne, velvære og selvværds følelse. Vi laver drømmerejser og taler om mode, dekorering af negle på hænder og fødder og hårpleje. Vi skal bruger kroppen med henblik på bevægeglæde. Vi skal lege, løbe på rulleskøjter inde og ude, lave afslapningsøvelser, med henblik på oplevelsen af velvære i kroppen, kropsfornemmelse, eleverne må gerne opleve at motion også være sjovt. Vi laver ”makeover ” og får taget nogle flotte billeder hos fotoholdet. Eleven har selv mulighed for at byde ind med forslag til, hvad de gerne vil prøve.

Fremstilling: Fremstilling af plejeprodukter som ansigtsmasker, body scrub mm.

Lærer: Heidi Høj Kristensen

Timetal pr uge: 2 timer af 45 min.

Antal elever pr hold: 10-15

Prøveforberedende eller ej – niveau: Ikke prøve forberedende

Obligatorisk eller valgfrit: Valgfag

Antal hold: 1

 

Krea – Hot or not:

Formål: Formålet med faget krea, er det at turde udfordre egne grænser og prøve noget nyt, gennem arbejdet med forskellige materiale. Med udgangspunkt i elevens egne kreative sans, videreudvikles det personlige udtryk og den håndværksmæssige kunnen. Koncentration og fordybelse er centrale ord i dette fag. Denne ro kan have en beroligende indflydelse på den enkelte elev, hvilket eleven kan bruge i andre sammenhænge og fag.

Indhold: Der arbejdes med forskellige udtryksformer som skulpturer i ler, papmache, forskellige former for billeder og collager. Vi laver smykker og tasker med forskellige materialer, som gummi, læder, perler og genbrugsmaterialer. Ud over de obligatoriske områder, har eleven mulighed for at bidrage med idéer, og at fordybe sig i selvstændige projekter.

Fremstilling: Smykker, tasker, billeder, collager, fremstille nye ting ud af genbrugsmaterialer.

Timetal pr uge: 2 timer af 45 min.

Antal elever pr hold: 10-15

Prøveforberedende eller ej – niveau: Ikke prøve forberedende

Obligatorisk eller valgfrit: Valgfag

Antal hold: 1

Det gode billede

Formål: Formålet med faget ”det gode billede” er at skabe det gode billede. Det er meningen, at eleven skal lære kundskaber inden for de forskellige visuelle udtryksformer. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og kunne bruge og forstå billedemediet som kommunikations- og udtryksmiddel. De skal blive i stand til at se og vælge motiver.

Eleven skal lære at tage og redigere billeder indenfor forskellige genre, producere og redigerer videoer, samt kende og prøve forskellige teknikker inden for malerkunsten.

Lærer: Ditte Egerrup

Indhold: Der arbejdes med både teoretiske og praktiske dele inden for fotografering, video og malerkunst.

Fremstilling: Fotoudstillinger, videosekvenser, digitalskabte billeder og malerier.

Timetal pr. uge: 2 timer af 45 min. pr. uge

Antal elev pr. hold: 10-15

Streetart

Formål: Formålet med undervisningen er at give eleven kendskab til og kundskaber inden for kunstgenren streetart. Eleven skal blive opmærksom på og kunne diskutere, hvornår noget er streetart, og hvornår det er hærværk. Det skal være med til at give dem en bevidsthed og ansvarsfølelse omkring deres omgivelser. Samtidig skal de lære forskellige teknikker og undergenre at kende, både igennem praktisk og teoretisk arbejde. Eleven skal lære at kunne tolke budskaber indenfor genren.

Indhold: Praktisk og teoretisk arbejde med og omkring streetart, herunder graffiti, installationskunst og tagging mm. Analyse og tolkning af andres værker. Samt arbejde med egen opfattelse omkring ansvar og medborgerskabsfølelse i udførelsen af streetart.

Lærer: Ditte Egerrup

Fremstilling: Produkter inden for de forskellige genrer af streetart.

Timetal pr. uge: 2 timer af 45 min. pr. uge

Antal elev pr. hold: 15-20

Stilletime

Formålet med stilletimen er at give eleverne et ”pusterum” i dagens aktiviteter og ro til lektielæsning og forberedelse af undervisning.

Stilletimen er obligatorisk for alle elever. I de almindelige uger er der 5 timer ugentlig af 45 minutter. I stilletimen skal eleverne opholde sig på deres værelse.

Vagtlæreren og timelæreren fordeler sig på gangene og hjælper, snakker og hygger med eleverne.

Vejledning

Formål: Formålet med vejledning er, at give eleverne en forestilling om egne fremtidige muligheder, og dermed forberede dem på deres videre liv efter efterskolen. At eleverne tilegner sig viden om og forståelse for det, der venter dem på uddannelsen og arbejdsmarkedet efterfølgende herunder også rettigheder og pligter, samt viden om arbejdsmarkeds parter.

Indhold: Individuelle samtaler med eleverne: Der afholdes to samtaler. Den første samtale med skolevejlederen afholdes kort efter skoleårets begyndelse, hvor arbejdet med uddannelsesplanen sættes i gang. For 8. klasses elever er det arbejdet med uddannelsesbogen, der sættes i gang. Den anden samtale afholdes i begyndelsen af det nye kalenderår, hvor trådene samles og tilmeldingsskemaer til ungdomsuddannelsen, 9. eller 10. klasse udfyldes.

Vejledningsaktiviteter: Der arrangeres forskellige aktiviteter i løbet af skoleåret. Det er bl.a. forberedelse af og deltagelse i præsentationskurser og besøg fra ungdomsuddannelserne med henblik på introduktion af ungdomsuddannelserne.

Individuel vejledning: Året igennem kan alle elever, på eget initiativ eller på kontaktlærerens opfordring, få yderligere vejledningssamtaler med skolens vejleder. Hvis elever ønsker praktik i hjemegnen eller i forbindelse med personlige kontakter, så kan dette lade sig gøre i efterårs- eller vinterferien.

Der arbejdes med den enkelte elevs:

  • erkendelse af egne muligheder og begrænsninger
  • overvejelser og forventninger til egen fremtid
  • indsigt i og forståelse for arbejdsmarkedet
  • forståelse for krav i forbindelse med uddannelses- og jobvalg
  • forståelse for indhold og arbejdsvaner i ønskede jobs

Vejledningen på Handbjerghus varetages som udgangspunkt i et samarbejde mellem kontaktlærer og studievejleder. Studievejleder står for tilmelding til brobygning, besøg og evaluering. Mens praktik, virksomheds- og skolebesøg udføres af studievejleder eller kontaktlærer. Ansvaret for uddannelsesbøger/ -planer, tilmelding til uddannelser etc. ligger hos vejlederen.

Brobygning: Skolen tilbyder brobygning til elever i 10. årgang og ældre, som udgangspunkt skal alle deltage i brobygning.

Elevråd

Eleverne vælger fire repræsentanter til skolens elevråd – to piger og to drenge. Dette forum er elevernes talerør, hvor de oplever demokratiske processer, der er tæt knyttet til deres eget hverdagsliv på efterskolen. Eleverne kommer løbende med konkrete ønsker, der fremlægges for ledelsen, både af praktisk karakter samt ønsker til kommende aktiviteter m.m. Via elevrådet er der løbende sket forbedringer i skolens hverdag ud fra et elevperspektiv, og eleverne lærer forhåbentlig via dette, ”at det betaler sig at have en mening og at turde ytre sig med ideer og tiltag”. Elevrådet arrangerer desuden to fester på skolen, hvor de står for alt fra planlægning til afholdelse af festen med guidning og støtte fra to personaler. Elevrådet er dermed et vigtigt element i en almen folkelig oplysning samt i en demokratisk dannelses- og beslutningsproces.

Elevmedindflydelse

Det at turde tage ansvar og handle på egne ønsker og dermed få indflydelse på eget liv er for mange en proces, der skal læres. Vi arbejder bevidst med denne proces ved at inddrage elevgruppen i efterskolens liv indenfor konkrete områder. Derfor har vi valgt at fokusere på at inddrage eleverne i skolens aften- og weekendaktiviteter. Der er opsat en postkasse, hvor eleverne kan komme med input, gode ideer og ønsker til aktiviteter. En idèbank, der løbende kan inspirere og være med til at skabe nye tiltag på skolen. Målet er at skærpe elevernes opmærksomhed på, at de har indflydelse på deres hverdag på skolen. Derudover er det vores ambition, at eleven via dette i større omfang tager ansvar for idé, planlægning og udførelse af en given aktivitet. Dette kan forhåbentlig også skabe gode ”yes-oplevelser” og mod på at turde prøve nye sider af sig selv af i efterskoleverdenen. Løbende evaluering i kontaktgrupperne sikrer desuden, ”at vi hører elevens stemme”, får føling med hvor den enkelte elev er og får fokus på, hvad vi kan gøre for at gøre skolen endnu bedre ud fra et elevperspektiv.

Kost

I køkkenet på Handbjerghus fremstilles der en nærende og varieret kost. Der serveres seks måltider om dagen – tre hovedmåltider og tre mellemmåltider. De tre hovedmåltider indtages i fællesskab og er obligatoriske, hvor der er tid til samvær og samtale. De tre mellemmåltider er frivillige. Alle måltiderne serveres fra buffet. I forbindelse med hovedmåltiderne er der fælles beskeder.

I forbindelse med måltiderne tilsigtes der en god takt og tone omkring indtagelsen af maden, samt respekt for de, der har tilberedt den. Begreber som vi hele tiden søger for at holde fast i.

Maden der laves i køkkenet er baseret på fortrinsvis økologisk, sund og varieret kost, der indeholder mange grøntsager, mens brugen af fedt, sukker og præfabrikerede madvarer er minimeret.

Måltiderne serveres på en appetitlig og indbydende måde, der taler til alle sanserne. Der drikkes vand til maden. Magert kød, frisk fisk, groft mel og kornprodukter, magre mælkeprodukter, årstidens grøntsager og frisk frugt tilberedes og serveres så vitaminer og mineraler bevares.

Der indgår frisk grønt, rå grøntsager, tørret frugt eller nødder til alle måltider.

Eleverne lærer at spise efter ”tallerken-modellen,” hvor den halve tallerken fyldes med salat/grøntsager. På en fjerdedel serveres der kød og en fjerdedel serveres der kartofler/ris/pasta.

At være i køkkenet på Handbjerghus

Det er en del af skolens formålsparagraf, at eleven skal øge de personlige, sociale og faglige kvalifikationer, og at der tilegnes viden og praktiske færdigheder, som kan bruges i voksenlivet. Samtidig er det en vigtig del af efterskolelivet, at man deltager i de praktiske gøremål i skolens drift. Derfor er eleverne medvirkende omkring produktionen af maden, hvor de bl.a. lærer om sunde råvarer, ernæring og hygiejne.

Hver uge er 3-4 elever med til at producere maden i køkkenet. Ugen indledes med en introduktion til køkkenets indretning. Sammen med eleverne gennemgås reglerne for køkkenets – og den personlige hygiejne. Desuden er elevholdet medbestemmende omkring madplanen for den pågældende uge.

Undervisningen i køkkenet er ikke kun produktion af mad, men indeholder også:

  • motivation
  • teamwork
  • kendskab til råvarer
  • samarbejde, relation til og forståelse for andre
  • klargøring til arbejdsmarkedet

Rengøring

Formålet er at holde skolen ren og ryddelig, samt give den enkelte ansvar for vores fælles omgivelser. Den daglige rengøring er et vigtigt parameter i elevens udvikling frem mod et værdigt voksenliv.

Rengøring er en obligatorisk del af efterskoleopholdet.

Indhold:

  • præsentation og gennemgang af principper for værelsesrengøring
  • praktisk udførsel under lærervejledning
  • anvendelse af redskaber og indøvelse af metoder til rengøring

Syg på skolen

Ved sygdom om morgenen skal eleven ud af sengen og ned i spisesalen, hvor man sygemeldes af morgenvagten. Hvis eleven bliver syg i løbet af dagen, skal denne henvende sig på skolens kontor, som tager beslutning om sygemeldingen. Det er også denne, der beslutter om det er aktuelt om eleven skal til læge. Hvis eleven skal til læge, skal han/hun henvende sig på kontoret kl. 9.00, for at få hjælp til at bestille en tid.

Ved sygdom er det værelseskammeraten der sørger for mad og drikke. Eleven vil et par gange om dagen få besøg af en lærer.

Når en elev er syg med feber, skal han/hun som udgangspunkt hjem og ligge syg. Vi vil meget gerne undgå, at vi smitter hinanden på skolen, da vi bor tæt sammen.

Al medicin, også almindelig håndkøbsmedicin f.eks. hovedpinepiller, skal opbevares på lærerværelset og udleveres kun i nødvendige doser med mindre andet er aftalt med forældrene.

Fritagelse

Fritagelser bør som udgangspunkt holdes på et minimum. Når man er væk fra skolen mangler man i de forskellige sammenhænge man indgår i; værelset, kontaktgruppen, klassen, osv. Det kan dog ikke undgås, at en elev skal til tandlæge el.lign. derhjemme. Fritagelser, der varer mindre end en dag, f.eks. hvis en elev skal til tandlæge om morgenen og er tilbage på skolen om aftenen, kan aftales med kontaktlæreren. Fritagelser ud over en dag gives kun af forstander eller viceforstander.

Lommepenge

Der er på skolen mulighed for at eleven har en konvolut på kontoret, hvori man kan lægge pengesedler, buskort, billetter osv. En anden mulighed er et Visa-Electron-kort. Med dette kan den unge selv hæve penge ved pengeautomaten i Hvidbjerg eller i forbindelse med udflugter udenfor skolen.

Computer og internet

Skolen er udstyret med trådløst netværk med adgang til internet. Vi opfordrer til at eleverne selv tager en bærbar computer med, hvis de har mulighed for det. Meget af undervisningen involverer computere. Skolen har et antal computere stående, som eleverne kan bruge, hvis de ikke har deres egen.

Fester, højtider og andre festligheder

Formål: Fester og fejring af højtiderne er med til at gøre eleverne bekendt med festernes oprindelse og tradition, samt lære at tage del i sociale begivenheder, hvor netop traditionen er i centrum.

Indhold: Fester og højtider er aktivitetsdage som Galladag, med takt og tone, les Lanciers, traditioner i forbindelse med borddækning og opbygning af gallafester. Fastelavn og karneval – med gamle nordiske traditioner og aktiviteter fra de katolske landes karnevalstraditioner. Jul på gammel dansk maner med kraftprøver og sul, sang og leg.

Evaluering: Der evalueres gennem samtaler bl.a. i familierne og gennem lærerrådet.

 

Efterskoleaftener

I løbet af skoleåret organiserer vi sammen med eleverne aftener, hvor eleverne f.eks. optræder for hinanden, hvor foredragsholdere eller musikere kommer på besøg og fortæller og spiller for eleverne.

 

Trivselsarrangementer

Formål: Eleven får en indsigt i at planlægge, informere og gennemføre et arrangement for deres kammerater, som skal være med til at fremme fællesskabet på skolen. Arrangementerne kan være af meget varieret karakter, men der er fokus på ”fællesskab, samarbejde, involvering”.

Desuden er arrangementet, som det fremgår at titlen, med til af fremme trivslen på skolen.

 

Indhold: To kontaktgrupper arrangerer sammen med deres kontaktgruppelærere et arrangement for alle elever på skolen. Arrangementet bliver diskuteret og planlagt på kontaktgruppemøderne og i anden øvrig tid.

 

Café og kage

Formålet med caféen er at forhindre blodsukkeret i at blive alt for lavt! Og samtidig en mulighed for en daglig sammenværdsdel.

Der er café på skolen kl. 14.45-15.00, hvor der serveres kage, frugt, boller mm. Der er mindst en lærer tilstede, når der er café.

Beskrivelse af anderledes dage og uger generelt

Formål: De anderledes uger er oplevelsesøer i hverdagen. Eleverne skal opleve sig selv og andre i samspil med emner, der er beskrevet nøjere enkeltvis (se disse). Oplevelserne er på tværs af linje og årgang.

Indhold: Se de specifikke beskrivelser.

Evaluering: Evaluering sker i samtaler i klasser, kontaktgrupper og på elev- og lærerrådsmøder. Evaluering af ugerne lægges til grund for planlægning af senere anderledes ugers form og indhold.

Introuge

Formål: Målet med introforløbet er at skabe en fællesskabsfølelse på elevholdet, der gør, at hver enkel elev føler sig godt tilpas blandt de andre, samt at eleverne respekterer hinanden trods forskelligheder.

Indhold: Introforløbet består af en hel uges introduktion til det at være på efterskole. Eleverne lærer skolen, området og hinanden at kende gennem forskellige lege, løb og aktiviteter, og de præsenteres for dagligdagen på efterskolen med det forpligtende fællesskab.

Introugen afsluttes med en intro-tur af to dages varighed, og det tilstræbes, at der cykles til og fra lejren, så eleverne allerede i den første uge erfarer, at det gælder om at bruge kroppen så meget som muligt. Udover introugen består introforløbet af ni dobbelttimer fordelt over tre uger. Undervisningen i disse timer omhandler dels kendskab til lokalområdet (tur til hav og fjord), dels idrætsaktiviteter (idræt for sjov) og dels undervisning i, hvordan man opfører sig – både overfor hinanden (konflikt-håndtering), og når man er sammen med mange mennesker f.eks. i en spisesal (takt og tone).

Evaluering: Evaluering foregår løbende i samtale med elever, i kontaktgruppen og derefter fører elevrådet det ind i lærerrådet, der bruger erfaringerne herfra i tilrettelæggelsen af næste års introuge.

 

Lejrskole

Formål: Formålet med lejrskolen er at sammentømre elevholdet, at give eleverne en oplevelse af fællesskab, og hvad det vil sige at være i en anden situation end den traditionelle skolegang. Lejrskolen skal også give en anden tilgang til læring end den traditionelle skolegang. Lejrskolen skal yderligere give mulighed for motion på mange måder.

Indhold: Hvert år ca. en måned inde i skoleåret tager vi på lejrskole. Dette gør vi inden for Danmarks grænser. På lejrskolen prøver vi at give eleverne et udbud af udendørsaktiviteter, såsom drageflyvning, primitiv madlavning over bål, lege, mountainbikes og kanosejlads. Vi overnatter i lejr/hytte, hvor der er mulighed for at sove inde, da mange af vore elever er helt ukendte med at sove i telt eller bivuak. Denne mulighed kan man dog også vælge. Aktiviteterne på lejrskolen foregår både i små grupper, kontaktgrupper og i den store flok med alle elever.

Evaluering: Lejrskolen evalueres af lærere og elever i familierne, og evalueringen lægges til grund for planlægning af næste års tur.

 

Teaterugen

Formål: Formålet er at give eleverne en fælles oplevelse, at vise at alle kan bidrage til at løse en stor opgave, samt at give eleverne mod til at bryde personlige grænser i forhold til at stå frem foran andre.

Indhold: Teaterugen starter med at alle får udleveret et manuskript. I teaterugen arbejdes der fra manuskript til forestilling. Eleverne inddeles i små grupper med hver deres ansvarsområde f.eks.:

  • Teatergrupper (teater, mime, dans, stunt, performance osv.)
  • Kostumer
  • Musikgruppe
  • Korgruppe
  • Lyd- og lysgruppe

Hver gruppe har tilknyttet en lærer, der hjælper med det overordnede overblik. Alle grupper har som udgangspunkt et manuskript, men der vil altid være mulighed for kreativ udfoldelse i forhold til replikker og andre idéer fra eleverne.

Evaluering: Teaterugen afsluttes med forestillinger for forældre, andre efterskoler og byens beboere. Elever og lærere evaluerer sammen og hver for sig over ugen, indholdet og form i hhv. kontaktgrupper og på lærermøder. Evalueringen lægges til grund for næste forestilling/teateruge.

 

Skitur

Formål: Formålet med skituren er dels at have socialt samvær – elever og ansatte mødes under andre former end den daglige undervisning. Dels er der et stort bevægelses-, motionselement i skiløb og eleverne har mulighed for at opnå færdigheder, som de kan bruge senere. Desuden er der tid til at stoppe op og nyde naturen. Formålet med boformen er dels at de skal lære at styre deres dagligdag – uden lærernes indblanding. De skal selv fordele den daglige ration af mad, planlægge og tilberede madlavningen, klare opvasken og den daglige rengøring af hytten. Dels er der det sociale aspekt, hvor de blandt andet oplever hinanden på en anden måde og i andre rammer.

Indhold: I slutningen af januar tager vi til Norge for at stå på ski. Eleverne har mulighed for at vælge mellem forskellige aktiviteter.

Vi bor i 6-mandshytter, hvor eleverne selv skal lave maden, som udleveres til én dag af gangen.

Evaluering: Skituren evalueres af lærere og elever i kontaktgrupperne, og evalueringen lægges til grund for planlægning af næste års tur.

 

Afslutningslejr

Formål: Målet med lejren er, at elevens fornemmelse af og forståelse for det at være en del af et fællesskab, og at give eleven gode betingelser for at få taget afsked med kammeraterne og efterskolen på en positiv måde.

Indhold: Ugen består af forskellige praktiske gøremål: bogaflevering, rengøring, pakning osv., og af en hyttetur, hvor vi leger, spiller og i øvrigt er sammen omkring at sige farvel.

Evaluering: Afslutningslejren evalueres på evalueringsdagene i slutningen af året og ligger til grund for næste års planlægning.

 

Holstebrotur

Formål: Formålet med Holstebroturen er at give eleverne mulighed for en fælles oplevelse i forbindelse med både noget praktisk, nødvendigt og socialt. At give eleverne et kontrolleret frirum til en ugentlig bytur, hvor der kan gøres de nødvendige indkøb alene, sammen med kammeraterne eller ifølge med en voksen.

Indhold: Fredag eftermiddag kører skolens bus til Holstebro, hvor eleverne kan deltage. De får her mulighed for at foretage indkøb af forskellig art og behov, evt. spise en pizza el.lign., da skolen geografisk ligger langt fra alle indkøbsmuligheder, kan selv en gåtur gennem byens gader være tiltrængt.

Når inklusion kræver en ekstra indsats

Vi har på Handbjerghus mulighed for, og ikke mindst erfaring med elever, hvor vi søger om et antal støttetimer, for at kunne støtte en elev med særlige problemstillinger: faglige, personlige og/eller sociale.

I sådanne tilfælde bliver der i fællesskab med eleven, forældrene og sagsbehandler lavet en handlingsplan, som kommer til at ligge til grund for den løbende evaluering. Støttelæreren er ansvarlig for at håndtere samarbejdet med forældre og sociale myndigheder, samt oplyse kollegaer om eventuelle hensyn jf. handleplanen.

For at kunne lave en målrettet handleplan, er det nødvendigt med en nøje beskrivelse af eleven.

En sådan beskrivelse tager udgangspunkt i de iagttagelser, vi gør.

Handleplanens indhold:

  • Beskrivelsen

 

Elevforudsætninger faglige som personlige:

I beskrivelsen af eleven er det vigtigt at få afdækket både de stærke og de svage sider; hvad driver værket, hvor er interessen, og hvad kan man arbejde videre med samt hvilke områder der skal arbejdes med.

Det er også vigtigt at gøre klart, om der er sider, der skal have fred for en periode f.eks. læsning, matematik eller samarbejdssituationer.

  • Målsætning

Hvilke mål vil vi nå med opholdet på skolen og undervisningen? Ud fra elevbeskrivelsen opstilles der klare mål gerne i en prioriteret rækkefølge som der følges op på med en forklaring.

  • Metodik

Hvordan vil vi sammen med eleven arbejde mod at nå de opstillede mål? Det er vigtigt at gøre sig klart, hvilke midler og hvilket indhold, der kan fremme processen.

  • Evaluering

Det er vigtigt på forhånd at aftale, hvornår en handleplan tages op igen. Det bør ske med jævne mellemrum, da man på den måde holder øje med, om målsætningen og evt. metodikken skal justeres, og generelt om planen fungerer, som den skal.

Ministerielle lovkrav

Se oplysninger om årsplan for skoleåret 2020/2021, her.

Generalforsamling

Generalforsamling 2017

Tirsdag den 19. september 2017 kl. 1900 i foredragssalen.

 

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Forstanderens beretning

4. Fremlæggelse af den reviderede årsrapport

5. Fastsættelse af kontingent for medlemmer af skolekredsen

6. Valg af bestyrelse

 

På valg:

a. Holger Quist (modtager genvalg)

b. Jens Nørgaard (modtager genvalg)

7. Valg af suppleant

8. Indkomne forslag

9. Eventuelt

 

Med venlig hilsen

John Andresen

Bestyrelsesformand for Handbjerghus Efterskole

Generalforsamling 2015

Tirsdag d. 8. september 2015 kl. 19.00

 

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Forstanderens beretning
  4. Fremlæggelse af den reviderede årsrapport
  5. Fastsættelse af kontingent for medlemmer af skolekredsen
  6. Valg af bestyrelse

På valg:

  1. Holger Quist Nielsen (modtager genvalg)
  2. Jens Nørgaard (modtager genvalg)
  3. Valg af suppleant
  4. Indkomne forslag
  5. Eventuelt

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være skrifteligt indgivet til bestyrelsen senest 10 dage inden mødet.

For at være valgbar og have stemmeret skal man have betalt kontingent til skolekredsen for den kommende periode inden generalforsamlingen jvf. Vedtægterne:

§6. Generalforsamling

Stk. 6. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være skrifteligt indgivet til bestyrelsen senest 10 dage inden mødet, så denne rent praktisk har mulighed for at medtage punktet. Dagsorden og forslag fremlægges for medlemmerne på efterskolens hjemmeside senest 5 dage før generalforsamlingen.

§7. Bestyrelsen

Stk. 2. Bestyrelse og suppleant vælges på generalforsamlingen af og blandt skolekredsens medlemmer. Afstemning sker ved almindelig stemmeflerhed.

Stk. 3. Personer skal for at være valgbare til bestyrelsen være myndige og have fast bopæl i Danmark.

§4. Skolekreds

Stk. 5. Medarbejdere og elever ved Handbjerghus Efterskole kan ikke være medlemmer af bestyrelsen eller deltage i valg af medlemmer.

Stk. 6. Det er en betingelse for optagelse som medlem i skolekredsen, at det pågældende medlem betaler det af generalforsamlingen til enhver tid fastsatte kontingent.

Stk. 11. Af medlemmerne opkræves et kontingent mindst én gang årligt.

Stk. 12. Medlemsskab giver adgang til på generalforsamlingen at afgive en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Medlemmerne får stemmeret fra først kommende generalforsamling.

Generalforsamling 2014

Tirsdag den 24.06.14 kl. 19.00

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Forstanderens beretning
  4. Fremlæggelse af den reviderede årsrapport
  5. Fastsættelse af kontingent for medlemmer af skolekredsen
  6. Valg af bestyrelse

På valg:

  1. John Andersen (modtager ikke genvalg)
  2. Lene Jusjong (modtager genvalg)
  3. Valg af suppleant
  4. Indkomne forslag
  5. Eventuelt

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være skrifteligt indgivet til bestyrelsen senest 10 dage inden mødet.

For at være valgbar og have stemmeret skal man have betalt kontingent til skolekredsen for den kommende periode inden generalforsamlingen jvf. Vedtægterne:

§6. Generalforsamling

Stk. 6. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være skrifteligt indgivet til bestyrelsen senest 10 dage inden mødet, så denne rent praktisk har mulighed for at medtage punktet. Dagsorden og forslag fremlægges for medlemmerne på efterskolens hjemmeside senest 5 dage før generalforsamlingen.

§7. Bestyrelsen

Stk. 2. Bestyrelse og suppleant vælges på generalforsamlingen af og blandt skolekredsens medlemmer. Afstemning sker ved almindelig stemmeflerhed.

Stk. 3. Personer skal for at være valgbare til bestyrelsen være myndige og have fast bopæl i Danmark.

§4. Skolekreds

Stk. 5. Medarbejdere og elever ved Handbjerghus Efterskole kan ikke være medlemmer af bestyrelsen eller deltage i valg af medlemmer.

Stk. 6. Det er en betingelse for optagelse som medlem i skolekredsen, at det pågældende medlem betaler det af generalforsamlingen til enhver tid fastsatte kontingent.

Stk. 11. Af medlemmerne opkræves et kontingent mindst én gang årligt.

Stk. 12. Medlemsskab giver adgang til på generalforsamlingen at afgive en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Medlemmerne får stemmeret fra først kommende generalforsamling.

 

Generalforsamling 2013

1. Valg af dirigent: Forslag til dirigent: Bodil Andersen

2. Valg af referent

3. Bestyrelsens beretning

4. Forstanderens beretning

5. Fremlæggelse af den reviderede årsrapport

6. Fastsættelse af kontingent for medlemmer af skolekredsen

7. Valg af bestyrelse: Der skal vælges 3 nye bestyrelses-medlemmer, da Anne Marie, Jesper og Louise skal ud af bestyrelsen. Følgende ønsker at stille op til valg:

  • John Andresen
  • Jens Nørgaard
  • Christina Sommer Larsen

8. Valg af suppleant

9. Indkomne forslag

  • Hjørring Kommune ønske at indsætte en repræsentant i bestyrelsen
  • Tilføjelse i vedtægterne: man skal træde ud af bestyrelsen for at søge job på skolen

10. Eventuelt