Handbjerghus 2 362
Skærm Sand

E-Sport

CS:GO

ITENS TRÆNING

HOLDÅND

Undervisning på E-Sport

Undervisningen i e-sport vil give dig egenskaber til selv at analysere demoer fra kampe og finde frem til eventuelle fejl. Du vil blive bedre til at træffe de rigtige beslutninger, vinde flere kampe og stige i rank. Ud over den skemalagte e-sportstræning en aften om ugen, kan du træne e-sport hver dag efter skole og i weekenderne i det nye e-sportslokale, hvor I selv kan stå for at arrangere konkurrencer og turneringer mod hinanden.

Vil du dyrke dit talent indenfor CS:GO?

Med valgfaget e-sport vil du få ambitiøs og målrettet undervisning, så du kan udvikle dig som spiller og få mulighed for at blive én af de bedste indenfor Counter Strike Global Offensive. Du vil få intens træning af instruktøren Rafael, som selv har dyrket e-sport på højt plan. Han vil give dig en bedre forståelse for teori, teknik, strategi og at samarbejde på hold.

 

CS:GO - Counter Strike Global Offensive

Niveauet vi spiller på i CS:GO er meget varierende. Vi prøver først spillet og spillerne af, og derefter inddeler vi hele holdet i flere forskellige hold, hvor undervisningen er tilpasset deres niveau. Counter Strike Global Offensive er et populært taktisk onlineskydespil. Det handler om at bevare fatningen og holde hovedet koldt gennem hele spillet. Det er vigtigt at øve de ting i spillet du ikke er så god til, i stedet for hele tiden bare at gøre det, du er god til.

 

Sammenhold

Udover at kunne spille spillene handler det også om holdånd, og om hvordan du begår dig socialt mellem dine med- og modspillere. Der er et helt særligt fællesskab og sammenhold på esportholdet, fordi vi hjælper, udvikler og udfordrer hinanden, når vi spiller. Vi udfordrer hinanden fra hver vores udgangspunkt. Alle kommer til at rykke deres niveau, fordi vi træner fokuseret og koncentreret og arbejder med teknikker og strategier. Der er også piger på holdet, og de er faktisk mindst ligeså gode som drengene, så det kan være, at vi skal tage en kamp ”drengene mod pigerne”.

Handbjerghus 2020 25

Book en rundvisning

Går du med tanker om at starte på efterskole til næste år? Så kan du tilmelde dig her og se, om Handbjerghus Efterskole er stedet for dig. Vi ser det som en unik mulighed at besøge skolen inden du tilmelder dig. Det giver dig nemlig mulighed for at opleve skolen, se vores hjem og fornemme den helt særlige stemning vi har på Handbjerghus Efterskole.

Læs mere