INKLUSION
For nogle betyder et efterskoleår at finde sig selv, men for alle betyder det nye oplevelser, venskaber og minder for livet. Handbjerghus Efterskole tilbyder unikke valgfag, og en god og nærværende undervisning, der gør dig parat til tiden efter efterskoleåret.
Vi er en lille efterskole, med et stort sammenhold.
Inklusionstilbud og særlige tiltag
Handbjerghus Efterskole er en lille efterskole, hvor vi lægger stor vægt på trivsel, tryghed og samarbejde. Vi tager os tid til at møde hver enkelt elev med nysgerrighed, nærvær og respekt. Med udgangspunkt i elevens egen individuelle historier starter de på en frisk hos os. Sammen skaber vi nye historier og fortællinger. Vi arbejder bevidst med at genskabe elevens lyst til læring og giver dem tro på fremtiden. Vi fokuserer på elevens styrker og stiller krav; personligt, fagligt og socialt.
På Handbjerghus Efterskole betyder inklusion helt konkret:
- Alle ansatte er involveret i samværet med eleverne på skolen. Og der er fokus på at skabe tætte relationer mellem personale og elever.
- Vi sammensætter eleverne og tilrettelægger undervisningen, så den enkelte elevs faglige såvel som sociale behov er i centrum.
- Eleverne tager ansvar for trivslen på skolen gennem elevrådet som bl.a. tager hånd om nye elever, holder øje med, om nogen har det svært og herigennem tager et medansvar for, at elevgruppen fungerer.