SE VALGFAG
Gå på opdagelse i vores spændende valgfag, og find det, der passer til dig.
FRA TANKE TIL HANDLING
Hvis Handbjerghus føles som et sted, du har lyst til at høre til, kan du begynde tilmeldingen her. Vi hjælper dig og dine nærmeste voksne gennem resten af forløbet.
Måske har du allerede besøgt os og mærket efter. Måske sidder du stadig med spørgsmål om valgfag, værelser, undervisning eller alt det, der sker mellem timerne. Begge dele er helt i orden.
Du kan begynde tilmeldingen online eller bruge en blanket, hvis I foretrækker papir. Når vi har modtaget oplysningerne, kontakter vi jer om det videre forløb.
01 - VÆLG SKOLEÅR
Begynd med at vælge det skoleår og klassetrin, tilmeldingen gælder. Hvis I er i tvivl om ledige pladser, må I gerne kontakte kontoret, før formularen bliver udfyldt.
02 - SEND TILMELDINGEN
Udfyld oplysningerne om den kommende elev og de relevante kontaktpersoner. Fortæl også gerne, hvilket valgfag der har størst interesse lige nu.
03 - VI KONTAKTER JER
Når vi har modtaget tilmeldingen, bekræfter vi modtagelsen og fortæller, hvad der videre skal ske. Hvis I endnu ikke har besøgt skolen, inviterer vi jer til at aftale en rundvisning og en samtale.
04 - PLADSEN BLIVER BEKRÆFTET
En plads er først endeligt reserveret, når skolen har godkendt tilmeldingen, og den gældende indmeldelsesbetaling er registreret. De konkrete betingelser fremgår af materialet for det valgte skoleår.
I kan godt begynde tilmeldingen, selv om I endnu ikke har været på skolen. Vi anbefaler et besøg, fordi mødet med stedet og menneskene giver et langt bedre grundlag for beslutningen.
Nej. Vi skal først behandle tilmeldingen og registrere de nødvendige oplysninger og betalinger, før pladsen kan bekræftes.
Kontakt skolen, hvis ønsket ændrer sig. Mulighederne afhænger af pladsen på det enkelte hold og af, hvor langt I er i forløbet.
Ring på 78 79 71 50 eller skriv til kontor@handbjerghus.dk. Det er bedre at spørge én gang for meget end at sende en tilmelding på et uklart grundlag.
Hvis Handbjerghus Efterskole lyder som noget for dig, kan du nemt melde dig til på to måder: online eller med en indmeldelsesblanket.
Tilmeld dig online
Vælg det skoleår, du ønsker at søge til, og udfyld formularen online:
Tilmelding til skoleåret 2026/27
Tilmelding til skoleåret 2027/28
Eller print blanketten
Du kan også downloade og printe indmeldelsesblanketten her og sende den udfyldt til:
Handbjerghus Efterskole
Aggerholmsvej 4
7790 Thyholm
Elevbetalingen på Handbjerghus Efterskole er 2.739 kr. pr. uge i 42 uger for skoleåret 2025/2026. Prisen er all inclusive og dækker alle udgifter til undervisning, kost og logi, materialer i fagene samt lejrskole. Hvad skal I selv betale? Fra den samlede elevbetaling trækkes den statslige elevstøtte samt eventuel anden støtte. Det resterende beløb er det, forældrene skal betale, og det kaldes egenbetalingen. Skolen søger om den statslige elevstøtte på familiens vegne. For elever under 18 år er elevstøtten ikke skattepligtig for hverken eleven eller forældrene. Du kan læse mere om den statslige elevstøtte her. Egenbetalingen betales i 10 rater, så betalingen fordeles over skoleåret.
Når skolen har bekræftet modtagelse af ansøgnings-blanketten indbetaler forældre/værge et indmeldelsesgebyr. Indmeldelsesgebyret er et administrationsgebyr og udgør kr. 4.000,-. Indmeldelsesgebyret tilbagebetales ikke. Først når skolen har registreret indbetalingen, er der reserveret plads til eleven på den ønskede årgang. Husk at angive skoleår og hvem der indbetales til: fx "25/26, Allan Allansen".
Såfremt opholdet afbrydes i utide, forpligter forældrene/værgen sig til at betale skolepenge indtil afbrydelsestidspunktet plus en afbrydelsesbetaling svarende til 4 ugers ophold uden statslig elevstøtte. Afbrydelsesbetalingen forfalder uanset om det er eleven/forældrene/værgen eller skolen, der tager initiativ til afbrydelsen. Afbrydelse af opholdet fra skolens side forudsætter at eleven overtræder skolens regler eller landets love, undlader at efterkomme skolens påbud og anvisninger eller i øvrigt udviser en adfærd, som er uforenelig med skoleopholdet. Foreligger der grov eller gentagen overtrædelse, kan skolen med omgående virkning bortvise eleven. Brug af hash og andre euforiserende stoffer samt øl og spiritus betragtes altid som grov misligholdelse. Det samme gælder tyveri, og voldelig eller truende adfærd. En bortvist elev skal betale afbrydelsesbetaling svarende til 4 ugers ophold uden statslig elevstøtte.
Elevbetalingen på Handbjerghus Efterskole udgør kr. 2.739,- pr. uge i 42 uger for skoleåret 202/26. Ifølge Finansloven for 2025 får alle elever mellem kr. 699,- og kr. 1.450,- i støtte pr. uge – afhængig af forældrene/husstandens indkomstgrundlag i 2023. Egenbetaling: Min.: kr. 1289 x 42 uger = kr. 54.138. Max.: kr. 2.040 x 42 uger = kr. 84.680 Efterskolens konto i Merkur Bank Konto-nr.: 8401 4242642 Elevbank i Hvidbjerg Bank Konto-nr.: 7500 1318932
Efterskolen ansøger på elevens/forældrenes vegne Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen om statslig elevstøtte. Indkomstgrundlaget bliver reduceret for hvert barn under 18 år som har folkeregisteradresse i husstanden ekskl. barnet der skal på efterskole. Hvis barnets forældre er separeret eller ikke gift med hinanden, og har de forskellig folkeregisteradresse og forskellig bopæl ved kursets begyndelse, bruges indkomstgrundlaget for den af forældrene, som eleven bor sammen med (folkeregisteradresse) eller senest har boet sammen med samt denne forældres eventuelle samlever. Hvis en forælder eller samlever dør i støtteperioden, eller hvis en forælder får bevilling til separation eller skilsmisse, indberetter skolen dette til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, som så foranlediger nyt støttebeløb beregnet. Se Elevstøttetakster.
Forældre har mulighed for at tegne en forsikring til betaling af skolepengene, der dækker i tilfælde af arbejdsløshed mv. Læs mere på efterskoleforeningens hjemmeside.
Når du har fundet de skoler du er interesseret i, kan du under menupunktet prisberegning regne ud, hvor meget du skal betale for dit efterskoleophold. NB: Der kan ikke søges SU (Statens Uddannelsesstøtte) til efterskoleophold. Hvis du har spørgsmål til beregningen, er du meget velkommen til at ringe til Efterskoleforeningen på: 33 12 86 80 eller sende en e-mail til info@efterskoleforeningen.dk
På Handbjerghus er prisen pr. uge kr. 2.739 i 42 uger = kr. 115.038,- Prisen er inkl. 291 overnatninger 1512 måltider 1750 undervisningstimer 2184 timers fri adgang til lokaler og grej 1 studietur og utallige grin! Indkomstgrundlaget bliver reduceret for hvert barn under 18 år, som har folkeregister adresse i husstanden, ekskl. barnet der skal på efterskole.
<p>På nedestående link kan du beregne, hvad du skal betale - samlet egenbetaling - for et efterskoleophold, efter elevstøtte fra staten og evt. nedslag i indkomstgrundlaget for børn under 18 år i husstanden. </p><p><a data-router-slot="disabled" href="https://www.efterskolerne.dk/for-elever-og-foraeldre/prisberegner/" target="_blank" title="www.efterskolerne.dk" type="external">Se prisberegner.</a></p>
Gå på opdagelse i vores spændende valgfag, og find det, der passer til dig.
Kom forbi og oplev det, billederne ikke kan vise. Se skolen, hør mere om fagene og mød de mennesker, der får hverdagen til at hænge sammen.
Et efterskoleår kan rejse mange spørgsmål, og vi tager gerne en ærlig samtale om det hele.